TV-Nyt

Viasat tv-kanaler har nu skiftet navn – Viasat navnet er droppet

Nordic Entertainment Group (NENT Group) har som planlagt her 1. juni introduceret et nyt navn og look & feel på de ikoniske Viasat TV-kanaler i alle nordiske markeder.

Det er det nye V-brand, der erstatter det gamle Viasat-brand, og fremadrettet vil V-brandet således definere den nye visuelle identitet på NENT Groups sports,- film,- og serie-kanaler.

V logo brand

Det omfatter følgende i Danmark:

  • Sportskanalerne: V Sport Ultra HD, V Sport Golf samt V Sport Live
  • Filmkanalerne: V Film Premieres, V Film Action, V Film Family, V Film Hits
  • Seriekanalen: V Series

”Med det nye V-brand giver vi vores populære og ikoniske Viasat TV-kanaler et mere moderne look og en mere ensartet identitet, uden at gå det mindste på kompromis med det premium indhold, vores TV-kanaler står for. Med det nye V-brand holder vi fast i alt dét, vi har bygget op i de nordiske markeder i gennem 30 år. Vores seere associerer os med det bedste inden for underholdning – lige fra det bedste live sport til de største film og serier. I de kommende år vil vi styrke denne position endnu mere, og vi tror på, at vi med vores nye V-brand sikrer, at vores TV-kanaler i både look & feel repræsenterer dét premium indhold, vi tilbyder vores seere”, siger Kenneth Krabbe, VP Wholesales, Nordic Entertainment Group.

I oktober 2019 annoncerede NENT Group en aftale om at kombinere Viasat Consumers TV distribution med Telenors Canal Digital i et nyt joint venture. Denne joint venture godkendt af  EU og gennemført her i 2020. NENT Group beholder sine Viasat-kanaler, som fortsat distribueres gennem en lang række partnere, men nu under det nye V-brand. Viasat Consumer-brandet forbliver uændret

Kilde: Nent Group presse

cshow

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard