Viaplay vil ikke længere bruge Matchday Production
- Ikke tilfreds med Superliga produktionerne fra selskabet
Viaplay vil ikke bruge Matchday Production, da de ikke har tillid til deres produktion. Det skriver mediet bold.dk, der har fået bekræftet dette af Viaplay-direktør Peter Nørrelund. Denne udtaler til bold.dk
– Jeg kan bekræfte, at vi har opsagt vores aftale med Matchday Production, men derudover har jeg ingen kommentarer.
Matchday Production blev oprettet op til denne sæson for at producere alt Superliga fodbold til de to rettighedshavere Viaplay og TV 2. Der har imidlertid været en del udfordringer med produktionen under flere kampe, hvilket har skabt utilfredshed.
Spørgsmålet er dog om Viaplay bare kan droppe Matchday Production og selv producere kampe fra Superligaen.
Matchday Production er ejet af Superligaen A/S med 51 procent, mens DMC Production ejer de sidste 49 procenter.
Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link