Viaplay sikrer sig endnu en premiere serie
Viaplay lancerede for nogle måneder tilbage deres nye tiltag Viaplay Premiere, der byder på førstevisning af nye serier. De 2 serier der hidtil har været sendt som Premiere serier er 24: Live Another Day og piratserien Crossbones.
Nu melder Viaplay så at de har sikret sig rettighederne til den nye amerikanske serie Outlander, der sendes på den amerikanske tv-kanal Starz.
I Outlander transporteres krigssygeplejersken Claire Randall (Caitriona Balf) under Anden Verdenskrig tilbage i tiden til 17-tallets Skotland, hvor hun både mistænkes for at være spion samt tvinges til at blive gift med Jamie Fraser (Sam Heughan). Med tiden bliver hun dog forelsket i Jamie og føler sig derfor dybt splittet mellem at forsøge at vende tilbage til hendes egen tid og manden Frank og blive i det skotske højland hos Jamie, hvor farerne lurer alle steder.
Outlander kan ses hos Viaplay fra d. 10. september.
Se trailer for Outlander
https://youtu.be/fDGR5k2yzCw
Kilde: Viaplay via streammag.dk