Viaplay sender den nye serie Empire
Den 12. juni har årets hotteste serie premiere på Viaplay. Fra skaberne af The Butler og Precious kommer nu serien Empire – en sexet og kraftfuld ny dramaserie om manden bag musikkens imperium, hvis tre sønner og ekskone kæmper mod hinanden for at sikre deres plads i imperiets succes. Serien har været et hit i USA og har ligget øverst på hitlisterne verden over.
Empire er en eksklusiv premiere på Viaplay. Serien handler om Lucious Lyon, spillet af Terrence Howard, som er kongen af hip hop. Han er charmerende, klog, og så er han CEO for Empire Entertainment – og en tidligere gangster. Hans musikimperium har høstet stor succes i mange år, men alt ændrer sig, a han finder ud af, at han lider af en sygdom, som vil gøre ham lam inden for 3 år.
Uret tikker, og han skal lære sine tre sønner, hvordan man styrer virksomheden, så de kan overtage hans livsværk, når tiden er inde.
Lucious Lyon vil gøre alt for at beskytte sit elskede imperium. Situationen bliver endnu mere kompliceret, da hans ekskone Cookie, spillet af Taraji P Henson, kommer ud af fængslet og vil have halvdelen af firmaet, som hun finansierede med penge, hun tjente som en narkohandler. Både Courtney Love og Naomi Campbell dukker med jævne mellemrum op i tv-serien og instruktør Lee Daniels hiphopdrama byder på original musik fra Timbaland.
Empire er den næste eksklusive seriepremiere under konceptet Viaplay Premiere, og består af i alt 12 episoder. Den 12. juni begynder det første afsnit og fortsætter derefter med en ny episode hver fredag.
Kilde: Viaplay