Viaplay satser på international true crime
True crime er én af Viaplays mest populære genrer, og der findes allerede et stort antal lokale Viaplay Originals, som undersøger de mest berygtede forbrydelser i Danmark, Sverige og Norge. Viaplay udvider nu sit fokus på genren med et stort antal internationale titler inden for true crime, som får sin helt egen kategori på Viaplay. De første syv nye true crime-titler får premiere på Viaplay den 18. april.
I de senere år er NENT Groups egenproducerede Viaplay Originals inden for true crime blevet en storfavorit hos seerne på Viaplay, herunder ’Dødsensfarlige Kvinder’, Svenske Forbrydelser’, ’Norske Forbrydelser’ og ’I hovedet på en gerningsmand’. Nu udvides indholdet med et stort antal internationale true crime-dokumentarer om de forbrydelser, hele verden talte om.
”True crime-dokumentarer er én af vores mest populære genrer, hvor vi allerede har sat et stærk aftryk med et stort antal lokale Viaplay Originals om nogle af Nordens mest berygtede forbrydelser. Nu tager vi også et større greb om internationale straffesager, hvor vi blandt andet starter med en serie om amerikanske seriemord samt undersøgelsen af de såkaldte Panama-papirer, der også trak tråde ind i den danske finansverden”, siger Filippa Wallestam, EVP & Chief Content Officer hos NENT Group.
De første syv titler går blandt andet i dybden med 1970’ernes mordbølge på unge drenge i USA; de såkaldte Panama-papirer, som rystede hele den finansielle verden og et bestialsk sexmord i Dublin.
Viaplay samler alle true crime-dokumentarer under den nye kategori ’true crime’, hvor det vil være let for seerne at finde dem. Fra premieredagen den 18. april vil der findes over 17 titler og mere end hundrede afsnit true crime-dokumentarfilm på Viaplay.
De syv nye titler i satsningen er:
The Panama Papers
Om Panama-papirerne, der rystede finansverdenen.
The Clown and the Candyman
Om 1970’ernes værste seriemordere
The Cult of the Family
Om den australske sekt ’The Family’
Hell in the Heartland
Om to forsvundne teenagere i Oklahoma
Death by a Thousand Cuts
Om mordet på en dominikansk parkchef
The Family I Had
Om en 13-årig, der myrdede sin 4-årige søster
Secrets of a psychopath
Om et mystisk sexmord uden for Dublin
Alle syv titler på nær ’The Family I Had’ (1. juni) har premiere på Viaplay den 18. april, hvor alle afsnit vil være tilgængelige.