Streamingnyt

Viaplay på vej med international dokumentarserie om skelsættende periode i vikingetiden

En ny international dokumentarserie på Viaplay med titlen, Vikingernes sidste rejse, sætter for første gang fokus på, hvorfor de danske vikinger valgte at forlade Danmark og rejse ud i Europa. Dokumentarserien bygger på ny forskning på området og vil afsløre helt nye sandheder om vikingerne. Optagelserne er netop gået i gang i Irland, hvor det dramatiske landskab skal lægge rammerne til dokumentarens fire afsnit, som får premiere på Viaplay i løbet af 2020.

Hvorfor rejste vikingerne fra Skandinavien til Frankrig, og hvordan blev vikingerne gennem årene integreret i det franske samfund og senere hen grundlæggere af Normandiet og Europa, som vi kender det i dag? Det stiller en ny international dokumentarserie om vikinger skarpt på, når ’Vikingernes sidste rejse’ får premiere på Viaplay i løbet af 2020.

”Vi bestræber os hele tiden på at levere stærkt indhold til vores seere. Jeg er derfor super stolt over, at Viaplay er medproducent på dokumentarserien ’Vikingernes sidste rejse’, som kan give danskerne et indblik i en vigtig periode af vores historie, som ikke tidligere er blevet så indgående belyst”, fortæller Flemming Fjeldgaard, Head of Viaplay, Danmark.

Nyt perspektiv på skelsættende periode

Dokumentarserien fører seeren igennem århundreder fra begyndelsen af vikingetiden med fokus på de skandinaver, der først blev normannere og sidenhen rejste til England for at overtage tronen. En hændelse, der ofte karakteriseres som enden på vikingetiden, også kaldet ’The Battle of Hastings’ i 1066.

Med udgangspunkt i den nyeste forskning vil en række internationale eksperter fra bl.a. Danmark og Sverige afsløre nye sandheder om vikingerne og kaste helt nyt lys på en skelsættende periode i vikingetiden. På den visuelle side vil vikingetiden komme til live for seerenes øjne gennem dramatiske episoder og high-end reenactments.

’Vikingernes sidste rejse’ er en Viaplay Original i fire afsnit af 52 min.; The Immigrant, 100 Days in Paris, The Good Land og The Last Battle of the Vikings.

Dokumentarserien får premiere i de nordiske lande 2020 og produceres i et samarbejde mellem France Télévisions, DRG (en del af NENT Studios) og Nordic Entertainment Group.

Kilde: Viaplay presse

cshow

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard