Viaplay på Playstation 4
På fredag lanceres den eftertragtede spilkonsol PlayStation4, hvor Viaplay også er tilgængelig. Brugere af PlayStation®4 med Viaplay-abonnement får nu ubegrænset adgang til markedets bredeste udbud af serier, film og sport – også uden et PlayStation®Plus-abonnement.
– Vi er meget glade for samarbejdet med Sony og for nu at kunne tilbyde Viaplays indhold på en af de førende spilkonsoller uden krav om et PlayStation®Plus-abonnement, siger administrerende direktør for Viaplay, Niclas Ekdahl. Vi har for nyligt udgivet en forbedret version af Viaplay, og nu udvider vi vores tilgængelighed ved at findes på PlayStation 4. Vi arbejder aktivt på at beholde vores position og er meget stolte over vores udvikling, fortsætter Niclas Ekdahl.
Den 29. november lanceres PlayStation 4 i Danmark, og selvfølgelig er Viaplay med. Samarbejdet med Sony er endnu et skridt i Viaplays satsning for at udvide rækkevidden og gøre indholdet tilgængeligt på så mange platforme som muligt, nu også direkte i en internet-opkoblet PlayStation®4 uden PlayStation®Plus-abonnement. Viaplay findes allerede på pc, Mac, Android- og iOS-mobiler, tablets, LG Smart TV, Samsung Smart TV, Philips Smart TV, Panasonic Smart TV, Xbox 360 samt PlayStation 3.
Viaplay-applikationen kan nemt downloades på en PlayStation 4 med internetforbindelse via Playstation Networks startmenu >TV & Video > Viaplay.
Kilde: Viaplay