Viaplay vil også sælge film
Viaplay præsenterer fra 22. marts 2016 en helt ny funktion, hvor du kan købe digitale film i alle de nordiske lande. Dermed kan man altså købe sig adgang til nye titler kort tid efter, at de har forladt biografskærmen. Og du kan se dem lige så mange gange du vil, hvor du vil og hvornår du vil.
Viaplay kan således tilbyde EST (digitale købefilm), TVOD (filmudlejning) og SVOD (streaming abonnement) og sport – alt under samme service.
Der er kun nogle få enkelte services, som tilbyder digitale købefilm, kort efter at de har været vist i biografen. Vi er super glade for, at vi nu kan tilføje køb af film til vores service. Vi har lyttet til vores brugere, som gerne vil have de nyeste film og titler så hurtigt som muligt – og den mulighed kan vi nu tilføje. Du vælger altså frit, om du vil købe eller leje film, abonnere på film og serier, eller se sport. Det gør Viaplay til den mest komplette service på markedet, siger Jonas Karlén CEO for Viaplay.
Fra i dag kan alle med en Viaplay konto købe den afsluttende film i den populære Hunger Games kvadrologi, Mockingjay part 2 og den seneste James Bond film, Spectre, kun få måneder efter verdenspremieren. Købe – og lejeudbuddet vil løbende blive opdateret.
Sådan kan du købe/leje film på Viaplay:
- Du behøver ikke at have et aktivt abonnement på Viaplay for at købe og leje film, men du skal have en registreret Viaplay-konto.
- Alle køb og lejefilm findes i lejebutikken
- Du kan få adgang til film fra alle enheder
- Du kan gemme dine film offline, og se dem uden internet
- Købefilm på Viaplay vil koste mellem 59-179 kr.