Viaplay

Viaplay – Her er fem råd til hvad I kan gøre bedre

Efter vækst i mange år, så er Viaplay nu i modgang med rigtig mange udskiftninger ind og ud på ledelsesplan.

Viaplay satsede stort på vækst men samtidigt er priserne og udgifterne er steget støt, ikke mindst til mange sportsrettigheder. Nu skal skuden så vendes og flere er vendt tilbage efter CEO Anders Jensen er trådt tilbage.

Nu er spørgsmålet så om hvad der sker med tjenesten, kan vi gøre os håb om forbedringer og måske mere fokus på at gøre de eksisterende kunder mere tilfredse?

Vi kommer med fem forslag / ønsker til Viaplay’s nye plan for fremtiden.

1. Væk med reklamerne

Fjern reklamer i sport på Viaplay. At køre samme produktion som flow tv er ikke optimalt og giver ikke en ordentlig dækning. Discovery+ har her vist vejen, hvor de kører uden reklameafbrydelser på streaming. Det eksempel burde Viaplay følge, specielt i forhold til den pris som man forlanger, og også nu når man ikke kører med reklameafbrydelser i de øvrige nordiske lande.

2. Tilbage med en billigere sportspakke

Viaplay havde i mange år både en Film & Serier, en Sport og en Total pakke. Men man ville tilsyneladende gerne pushe sine original serier og film indhold og så forsvandt sportspakken. Det betød så, at alle sports interesserede skulle have Total pakken.

Både i Sverige og Norge sælger Viaplay en medium pakke med noget sport, men uden Premium rettigheder som Premier League f.eks. Det burde Viaplay også tilbyde sine danske kunder.

3. Få nu Viaplay Total ud hos alle distributører

Mens Viaplay Film og TV-pakken er ganske bredt ude hos mange distributører, så forholder det sig anderledes med Viaplay Total pakken. YouSee og Telmore f.eks. tilbyder kun Viaplay Film & TV. Hvorfor ikke forsøge at sælge den store pakke til flere kunder hos flere distributører?

4. Skru ned for ambitionsniveauet

Viaplay har haft fokus på vækst med mange nye markeder, hvor man er startet med en forholdsvis lav pris for at komme ind på markedet og så skruet op i takt med flere rettigheder. Men har man ikke spændt buen for meget for hurtigt?

5. Hold prisen

Overordnet så synes de fleste nok at 449 kr pr. måned for Film, Serier og Sport er mange penge, så måske skal Viaplay fremover have fokus på at købe rettigheder ind, hvor de kan holde prisniveauet og ikke satse på at få fat på det hele, så prisen skal stige.

De seneste udskiftninger i toppen af sportsledelsen hos Viaplay Group tyder dog måske ikke på, at man drosler ned på sportsrettighederne.

Eller hvad tænker du Viaplay skal gøre? Skriv gerne en kommentar længere nede her på siden.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard