Viaplay Group opsiger 25% af medarbejderstaben
- fokus på Norden og Holland og afviser ikke salg
Viaplay kigger ind i et skrapt besparelses program og annoncerer at 25% af medarbejderstaben skal afskediges som en del af dette. Det meldes der i forbindelse med resultaterne for Q2 for virksomheden her 20. juli. Kvartalstallene kommer efter at Viaplay Group er midt i sin største krise nogensinde. Den 5. juni meddelte de, at de markeder, de opererer på, hurtigt har ændret sig til det værre, og at de ikke når de mål, de har sat sig for 2023. Inflation og prisstigninger har resulteret i lavere salg og større kundeafgang end forventet.
Den nye strategi går på et fokus på Norden, Holland og Viaplay Select (Viaplay Select er en ‘tjeneste i en tjeneste’ til partnerplatforme, der omfatter både Viaplay-indhold og udvalgte premierer fra tredjeparter), mens man enten vil indgå partnerskaber eller helt forlade de andre internationale markeder. Som en del af pressemeddelelse nævnes også muligheden for et komplet salg af Viaplay Group, frasalg og indhold sublicensering.
Sådan lyder det fra koncernchefen Jørgen Madsen Lindemann:
– Vi annoncerer i dag en ny strategi og plan, som omfatter, men ikke er begrænset til, at fokusere på vores kerneforretninger i Norden, Holland og Viaplay Select, implementere en ny driftsmodel, nedskære, indgå partnerskaber eller forlade vores andre internationale markeder, omstrukturering og prisfastsættelse af vores produktudbud i Norden, gennemføre et omfattende omkostningsreduktionsprogram, og gennemføre en øjeblikkelig strategisk gennemgang af hele forretningen for at vurdere alle muligheder, herunder indholdsunderlicensering, afhændelse af aktiver, egenkapitalindsprøjtning eller salg af hele koncernen, siger Lindemann i resultatmeddelelsen.
Viaplay Group forventer en fremgang i abonnementstallet fra 7,0 til 7,2 millioner ved årets udgang. I anden halvdel af året, vil man fortsat mærke presset fra stigende indholdsomkostninger på grund af højere omkostninger til originalt indhold, indbygget inflation i sportsrettigheder og ugunstige valutaeffekter. Viaplay forventer nu, at koncernens driftstab før ACI og IAC for hele året vil være cirka SEK 850-1.050 millioner for 2023, hvilket inkluderer cirka SEK 600 millioner i lavere salgsomkostninger efter de hensættelser og nedskrivninger, der er foretaget.
Vi forventer at levere mellem et underskud på SEK 150 millioner og et overskud på SEK 150 millioner i 2024, hvilket inkluderer cirka SEK 700 millioner i lavere salgsomkostninger. Marginerne forventes derefter gradvist at stige i de følgende år mod det langsigtede mål om tocifrede EBIT-margener. Det er klart, at vi har meget at gøre og meget at vinde, hvilket er præcis det, vi har fokus på, afslutter Jørgen Madsen Lindemann.
Der er dog ikke præsenteret detaljer om kommende ændringer på f.eks. det nordiske marked med denne udmelding.
Oven på nyheden om Q2 og de nye strategiske planer så er aktien faldet med 28 procent fra morgenstunden, så den omkring 09:30 lå i 47 svenske kroner. Onsdag eftermiddag kostede den 68 svenske kroner.
For bare syv uger siden kostede aktien 225 svenske kroner. På syv uger er aktien altså faldet med 80 procent.