Branche-Nyt

Vi du leje dig ind hos DR? – De har 8.400 kvadratmeter ledigt

DR vil udleje cirka 8.400 kvadratmeter i DR Byen, der bliver ledige som følge af den spare- og udviklingsplan, der blev besluttet i september 2018. Det er politisk besluttet, at DR frem mod 2023 skal spare i alt 20 procent. Spare- og udviklingsplanen fra september indeholder besparelser for 420 millioner kroner årligt frem mod 2021, og i 2022-2023 skal DR gennemføre yderligere besparelser.

I forbindelse med udlejningen siger chefen for DR Ejendomme & Service Poul Holt Pedersen:

– Vi er blevet markant færre medarbejdere i DR, og dermed kan vi undvære noget af den plads, vi råder over i DR Byen. Ved at få en lejer ind, kan vi reducere DR’s faste omkostninger.

Lejemålet annonceres via en erhvervsmægler for at sikre, at DR opnår den rigtige pris og for at sikre, at udlejningen sker på konkurrencemæssige vilkår. Lejemålet udbydes efter rådgivning fra to uafhængige mæglere til en pris på 1.650 kroner per kvadratmeter inklusive skatter og afgifter mv. Det svarer til en samlet lejeindtægt på cirka 14 millioner kroner årligt, som kan bruges til at modgå besparelser i DR, der elles skulle være fundet på andre områder.

– Interesserede skal henvende sig til DR, og så håber vi at kunne finde en lejer hurtigt, så DR Byens arealer fortsat udnyttes bedst muligt, siger Poul Holt Pedersen. Han forventer, at en lejer tidligst vil kunne flytte ind medio 2019.

Det fremgår af spare- og udviklingsplanen for DR ‘Et nyt, mindre og mere digitalt DR’ fra september 2018, at DR vil søge at udleje dele af DR Byen i takt med, at antallet af medarbejdere og produktioner falder.

Nærmere information om lejemålet kan ses her

Kilde: DR presse

Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard