TV-Nyt

Vågn op! – Med Kanal 5 og The Voice

feature vaagnop
Kanal 5 og Voice er klar med et mere ungt morgen-tv

Fra mandag den 15. februar 2010 tilbyder Kanal 5 morgenvækning på en helt ny og anderledes måde, når det nye morgenprogram ”Vågn op!” går i luften. Sammen med The Voice-værterne Lars Sandstrøm, Ditte Hapel og Mads Brynnum, får seerne serveret frisk og opkvikkende underholdning direkte på morgenbakken alle hverdage fra kl. 6.55 – 9.00.

”Vågn op!” er et ungt friskt alternativ til det etablerede morgen-tv. Et program fuld af humor, underholdning og overraskelser. De tre værter, Lars Sandstrøm, Ditte Hapel og Mads Brynnum, vil gøre sit for at give både seerne og lytterne den sjoveste start på dagen. For samtidig med at ”Vågn op! Med the Voice” kan ses på Kanal 5, kan programmet også høres på The Voice, ligesom det kan opleves via web og på mobilen.

”The Voice har alle år været de unges førstevalg, ikke mindst om morgenen, hvor vi har givet førsteklasses underholdning i årevis. Når ”Vågn op!” kommer på Kanal 5, giver vi lytterne en unik mulighed for, at de selv “kan være med” i studiet hele morgenen og se, hvad der sker i kulissen, når musikken spiller. Samtidig giver vi seerne på Kanal 5 en chance for at se de kendte gæster ”behind the scenes”, når de besøger radioen”, siger The Voice Radio og TV’s programchef Bo Thorp.

Den morgenfriske trio bestående af Lars Sandstrøm, Ditte Hapel og Mads Brynnum har tænkt sig at udfordre seerne på en måde, der ikke er set før på dansk tv. Der er ikke tale om et program præget af forbrugeroplysninger og finkulturelle indslag. Målet er at give alle en unik og underholdende morgen med den bedste musik og de hotteste gæster i studiet. Og med crazy humor og anderledes indslag, vil værterne sørge for at skabe et underholdende program, hvor alt kan ske, og ingen kan føle sig sikker!

”Kanal 5 er startet meget stærkt i 2010, og vi satser i år også på nye danske programtilbud uden for primetime. ”Vågn op!” er et stærkt og nyt tilbud til vores seere om morgenen og samtidig en fantastisk mulighed for at skabe en god synergi mellem forskellige medieplatforme”, siger SBS TV’s programdirektør Anne Christensen.

TV-premieren på Vågn op! Med the Voice”, mandag den 15. februar kl. 6.55 og herefter alle hverdage fra kl. 06.55 – 09.00 på Kanal 5 og på The Voice Radio 06.00-10.00.

Kilde: SBS presse

Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard