Uptown Christmas TV bringer julemusikken tilbage på skærmen
Danske tv-kunder kan se frem til en musikalsk julestemning i topklasse, når den landsdækkende tv-kanal Uptown Christmas TV vender tilbage fredag den 1. november. Kanalen sender døgnet rundt med julemusik frem til nytårsmorgen 2025 og byder på et stort udvalg af musikvideoer med alt fra elskede klassikere til helt nye julesingler.
For 13. år i træk leverer Uptown Christmas TV over 400 populære juleklassikere og nyudgivelser fra både danske og internationale kunstnere, som skaber den perfekte julestemning for alle. Kanalen er resultatet af et tæt samarbejde mellem rettighedshaverne i den danske musikbranche, Uptown TV og danske tv-distributører.
Danskerne elsker julemusik
Uanset om det er Bing Crosbys velkendte stemme eller Rasmus Seebachs nyfortolkninger, er julemusik populært blandt danskerne. I november og december sidste år tiltrak Uptown Christmas TV 1,5 millioner seere, med daglige seertal på mellem 100.000 og 260.000 i december alene.
“Julens musik er for de fleste en fast del af højtiden – på samme måde som risengrød, nisser og juletræ. Musikken skaber en følelse af samhørighed og festlighed, og derfor vender vi alle tilbage til de elskede hits år efter år,” siger Kasper Krüger, direktør for Uptown TV, som står bag julekanalen.
Samarbejde bag Uptown Christmas TV
Kanalen bliver tilbudt uden omkostninger som et initiativ, der skal bringe julemusikken til alle danske hjem med en tv-pakke. Bag Uptown Christmas TV står rettighedshaverne i den danske musikbranche, herunder Koda, Dansk Musiker Forbund, Dansk Artist Forbund, IFPI og Copydan Verdens TV, i samarbejde med tv-distributører som Norlys, Altibox, Waoo, Glenten, ASOM-Net, Nanoq Media og flere.
Uptown Christmas TV er en oplagt måde for danskerne at få en daglig dosis af julestemning, og kanalen fortsætter sin mission om at bringe højtiden ind i stuerne med det bedste julemusik lineup i Danmark.