Ultra Nyt fylder 10 år
Den 4. marts 2023 er det 10 år siden, DR Ultra gik i luften, og lige siden begyndelsen har ’Ultra Nyt’ leveret nyheder til børnene. Både de svære nyheder, de vigtige, de tragiske og de glade. Altid med det mål for øje at gøre børnene parate til at forstå og engagere sig i samtalen om den verden de er en del af – og med intentionen om at efterlade børnene med viden, nuancer og håb.
Nye tal fra Epinion og DR Analyse viser blandt andet, at ’Ultra Nyt’ er de 9-14-åriges primære nyhedskilde, og at 4 ud af 10 børn i alderen 9-14 år mindst ugentligt ser ’Ultra Nyt’. Samtidig fremhæver de adspurgte, ifølge undersøgelsen, at ’Ultra Nyt’ er med til at ’åbne verden’, har ’høj relevans’, er ’godt formidlet’ og ’underholdende’.
På 10 år har nyhedsbilledet forandret sig væsentligt. Digitaliseringen har betydet, at alle med en smartphone kan tilgå alle nyheder døgnet rundt. Men det har også betydet, at vi i højere grad skal tage hensyn til, at børnene nu er direkte tilskuere til en intens og til tider ubehagelig nyhedsstrøm.
– De seneste år har været præget af en række begivenheder, der har haft direkte indflydelse på vores børns hverdag. Pandemien, krigen i Ukraine, inflationen, skyderiet i Fields og jordskælvene i Tyrkiet er blandt de begivenheder, som har haft en ekstrem høj grad af eksponering, og hvor der derfor er et særligt stort behov for at ’oversætte’ dagens nyheder på børns præmisser. ’Ultra Nyt’ sætter nyheden ind i rammer, der passer til børn fortalt i et sprog, som børn forstår og besvarer de spørgsmål, som fylder hos både en 9-årig og en 14-årig, siger B&U-chefen i DR, Marlene Boel.
I 2020 ændrede DR Ultra sig fra at være en flowkanal til udelukkende at være digital, og det betød, at nyhederne skulle produceres på helt nye vilkår.
– Børnene er hele tiden i bevægelse, og det skal vi derfor også være. Det er så vigtigt, at vi ikke bliver konforme, og derfor gør vi løbende op med de formgreb, vi anvender. Vi må ikke forelske os for meget i én måde at gøre tingene på, for året efter skal vi måske sadle om. Derfor har vi heller ikke et fast studie, vi benytter. Vi er ude i virkeligheden og vores rammer er tit en skole og en grøn plante, for det var sådan, der så ud på reportagen den dag. Den klassiske nyhedstrekant og dramaet har vi parkeret, og i stedet er vi ekstremt omhyggelige, når vi vælger den kontekst, de billeder og det sprog, vi præsenterer nyheden i for børnene. Vi rummer nuancerne i stedet for at trække linjerne hårdt op – vi præsenterer nyhederne konstruktivt, siger Marlene Boel.
