Ugens seriepremierer – Uge 40: DRTV, Netflix, Disney+, SkyShowtime
Er der nogle seriepremierer i Uge 40?
Der er premiere på en ny britisk krimi “Sans for mord” på DRTV i denne uge. På Netflix er der ny svensk originalserie i den historisk funderede Skiftet der tager os tilbage til Sverige i slutningen af 1950’erne, hvor landets første kvindelige politibetjente netop er blevet uddannet.
⬇ Herunder finder du alle ugens serie streamingpremierer.
Den britiske komedieserie Mr. Bigstuff er tilbage med sin anden sæson. Serien følger de to fremmedgjorte brødre: Glen (Ryan Sampson), en anspændt perfektionist, der desperat forsøger at leve op til forstadens idealbillede, og Lee (BAFTA®-vinder Danny Dyer), en dominerende alfatype med hang til receptpligtig medicin – og som ofte bærer rundt på en kagedåse med deres fars aske under armen
Chad Powers er en ny komedieserie på Disney+. Otte år efter at en utilgivelig fejl ødelagde hans lovende college-fodboldkarriere, forsøger den succesrige quarterback Russ Holliday at genoplive sine drømme ved at forklæde sig som Chad Powers – en talentfuld excentriker, der kommer ind på det kæmpende South Georgia Catfish-hold.
Britbox er klar med en ny moderne genindspilning af Inspector Lynley Mysteries.
Tommy Lynley er en fremragende kriminalbetjent, men en outsider i korpset – alene på grund af sin aristokratiske opvækst. Han bliver sat sammen med Barbara Havers, en sergent med en uregerlig tilgang og arbejderklassebaggrund. De to har tilsyneladende intet til fælles, men imod alle odds bliver de et formidabelt makkerpar, forenet af deres ønske om at sikre retfærdighed. Hans hjerne og hendes kampgejst – hans viden og hendes instinkter. Kun ved at arbejde side om side finder de begge ud af, hvor de i virkeligheden hører til.
I den nye britiske krimiserie “Sans for mord” den unge Patience fra politiets protokolafdeling.
Hun er en brillant selvlært kriminolog med skarpe instinkter for gerningssteder, og hendes talent bliver opdaget af Metcalf, hvilket åbner nye verdener for arkivaren.Patience er autist og har nogle gange svært ved at navigere i sin omverden.
Serien er inspireret af virkelige begivenheder og tager os tilbage til Sverige i slutningen af 1950’erne, hvor landets første kvindelige politibetjente netop er blevet uddannet.
De nyuddannede kvinder bliver placeret i Klara-distriktet i Stockholm – dengang byens mest kriminelle område. På patrulje opdager de hurtigt, at det største problem ikke nødvendigvis er tyve, lommetyve og bander. Den egentlige modstand kommer indefra: fra deres egne kolleger og et samfund, der ikke er klar til at acceptere kvinder i politiets rækker.
Den rystende virkelige historie om den berygtede morder og gravrøver Ed Gein, som blev inspiration til mange af Hollywoods mest ikoniske filmseriemordere.








