Ugeguides

Ugens seriepremierer – Uge 34: Netflix, Disney+, HBO Max og DRTV

Seriepremierer i Uge 34?

Ugen byder på en ny miniserie The Twisted Tale of Amanda Knox på Disney+. På HBO Max er det endelig blevet tid til mere Peacemaker med John Cena og på Apple TV+ er sæsonpremiere på Invasion.

Skal du starte på en helt ny serie, så er der også Hostage på Netflix, hvor den britiske premierministers mand bliver kidnappet.

⬇ Herunder finder du alle ugens serie streamingpremierer.

The Twisted Tale of Amanda Knox Trailer

📺 Krimi
🔁 Vises ugentligt

The Twisted Tale of Amanda Knox er inspireret af den sande historie om Amanda Knox, som i mange år har været centrum for én af de mest opsigtsvækkende kriminalsager i nyere tid. Knox blev fejlagtigt dømt for mordet på sin britiske roommate, Meredith Kercher, under et studieophold i Italien. Serien skildrer hendes personlige kamp for retfærdighed og frihed efter den tragiske hændelse og de mange juridiske og mediemæssige omvæltninger, hun måtte gennemgå.

Hostage Trailer

Hostage

📺 Drama
✅ Bingeklar

Ny Netflix spændningsserie. Da den britiske premierministers mand bliver kidnappet, og den franske præsident begynder at modtage trusler, står begge ledere over for et umuligt valg.

Peacemaker – Sæson 2 Trailer

📺 Action, Adventure
🔢 8 Episoder
🔁 Vises ugentligt

Peacemaker er den fortsatte historie om John Cenas figur fra ”The Suicide Squad”. En mand, som vil søge fred for enhver pris, uanset hvor mange liv, det kræver.

Den nye sæson følger Christopher “Chris” Smith, også kendt som Peacemaker – den selverklærede superhelt – når han kæmper med at forsone sig med sin fortid og sin nyfundne følelse af mening. Samtidig fortsætter han stædigt kampen mod skurkene i sine lettere vanvittige forsøg på at skabe fred for enhver pris.

Skarnbassen flyver i skumringen Trailer

📺 Adventure
✅ Bingeklar

Skarnbassen flyver i skumringen er en spændingsfyldt ungdomsserie, der foregår i den idylliske svenske landsby Ringaryd. Da den unge David flytter dertil og møder søskendeparret Jonas og Annika, bliver de viklet ind i et mysterium med dybe rødder i historien. Gennem gamle breve, glemte hemmeligheder og mystiske drømme trækkes trioen ind i et sommerligt eventyr fyldt med venskab, kærlighed – og noget, der måske aldrig burde være blevet vækket.

Invasion – Sæson 3 Trailer

📺 Scifi
🔢 10 Episoder
🔁 Vises ugentligt

Sæsonen byder på både nye alliancer og dybe konflikter, når det internationale cast må finde sammen som ét hold, før det er for sent. De medvirkende inkluderer velkendte ansigter som Golshifteh Farahani, Shioli Kutsuna, Shamier Anderson, India Brown, Shane Zaza og Enver Gjokaj, mens Erika Alexander introduceres som nyt fast medlem af rollebesætningen.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard