Ugens seriepremierer – Uge 28: Disney+, Netflix, Prime Video, DRTV
Så er vi nået til Uge 28 og dermed er det tid til at kigge på ugens seriepremierer på streamingtjenesterne.
Hvis du leder efter nyt indhold at se lige nu, eller bare vil holde din watch liste opdateret, så tjek ugens premierer herunder, hvor du både finde en ny komedie, krimi og sci-fi indhold.
Tim Allen er tilbage i en ny komedieserie med titlen Shifting Gears. Matt Parker (Tim Allen) er en temperamentsfuld enkemand og ejer af et værksted, der har specialiseret sig i restaurering af klassiske biler.
Efter mange år genforenes han med sin voksne datter Riley (Kat Dennings), som vender hjem efter en skilsmisse med sine to børn – teenagedrengen Carter og lille Georgia. Selvom Matt og Riley har været fremmedgjorte siden Matt’s hustrus død, forsøger de at genetablere deres forhold, mens de navigerer de generationsmæssige kløfter og moderne forældrestrends.
Serien er bekræftet til at få en sæson 2
🎯 Hvis du er til old school sitcoms med dåselatter, så er den måske noget for dig.
Den nye Prime Video krimiserie Ballard er, ligesom den nu afsluttede serie Bosch, inspireret af de populære kriminalromaner af Michael Connelly.
I Ballard bliver vi introduceret til LAPD-detektiven Renée Ballard, som får til opgave at lede en nyoprettet kold sag-enhed — en afdeling præget af manglende ressourcer og frivillig arbejdskraft, men med byens største portefølje af uopklarede sager. Ballard er kendt for sin empati og ukuelige tilgang til arbejdet, og det er netop disse egenskaber, der driver hende frem i kampen for retfærdighed.
Under sine efterforskninger snubler hun over en større konspiration, som truer ikke bare hende selv, men også hele enheden. I forsøget på at opklare sandheden får hun støtte fra en gammel kending: den pensionerede detektiv Harry Bosch, igen spillet af Titus Welliver.
🎯 Hvis du kunne lide Bosch serien, så er denne nok oplagt at følge med i.
Lena Dunham, kendt for sin banebrydende serie Girls, vender tilbage til tv-verdenen med en ny romantisk komedieserie på Netflix. Serien, Too Much, har premiere den 10. juli 2025.
Too Much følger Jessica, en kvinde i 30’erne fra New York, der efter et smertefuldt brud beslutter sig for at starte på en frisk i London. Her møder hun Felix, en britisk musiker, og deres uventede romantiske forbindelse bliver omdrejningspunktet for serien. Serien udforsker temaer som selvværd, følelsesmæssig bagage og kulturelle forskelle mellem USA og Storbritannien.
🎯 Var du fan af Girls og kan du lide Lena Dunham indhold generelt så giv den et skud.
Ny Britisk BBC krimiserie fra 2025.
Da en ung sygeplejerske findes myrdet i en skov, genåbnes et mareridt fra fortiden. For 12 år siden blev to kvinder dræbt samme sted – og gerningsmanden sidder bag tremmer. Eller gør han? Kriminalinspektør Ffion Lloyd og kriminalassistent Rick Sheldon, tidligere partnere både privat og professionelt, må nu arbejde sammen igen i en sag, der trækker tråde til gamle forbrydelser, nye spor og dybe hemmeligheder i politiets egne rækker.
🎯 Formentlig et godt bud, hvis du er til britiske krimier.
Tredje sæson af den episke science fiction-serie Foundation, baseret på Isaac Asimovs prisvindende fortællinger starter 11. juli på Apple TV+.
Danske Pilou Asbæk er en del af tredje sæson der udspiller sig 152 år efter begivenhederne i sæson to. Foundation er nu veletableret langt ud over sin beskedne begyndelse, mens den Cleonske Dynasti-imperium er i forfald. Midt i denne skrøbelige balance opstår en ny trussel i skikkelse af den frygtindgydende krigsherre kendt som “The Mule”. Med både militær magt og evnen til tankekontrol truer han med at overtage hele galaksen.
Er du til udenlandske serier så tjek også Rage på Max og Langer på SkyShowtime. Begge har premiere fredag 11. juli. Er du til seriebinge af ungdomsserie, så har Viaplay alle sæsoner af One Tree Hill fra 8. juli.








