Ugens nye underholdning, reality og dokumentar: Uge 42
Ny dokumentar, underholdning, reality på streaming her i uge 42?
Efterårsferie ugen er en stor premiereuge for reality. Bachelor 2025 æsonen har premiere på TV 2 Play. På Viaplay er der premiere på Caroline & Dr. Kølle og en ny sæson af Love Island UK.
I DR’s nye dokumentarserie ’Heksejagt’ tager historiker Emma Paaske seerne med tilbage til en tid, hvor heksepanikken rasede, og hvor kongen selv spillede en aktiv rolle i jagten på troldfolk. DRTV åbner også dørene til en ellers lukket verden i serien ’PETs livvagter’. Over seks programmer får seerne et sjældent indblik i det højspændte arbejde med at beskytte Danmarks mest udsatte personer – fra kongehus og ministre til politiske profiler – i en tid med historisk højt trusselsniveau.
⬇ Se guiden her under, hvor vi har samlet nogle af ugens mest spændende nyheder og anbefalinger.
Håbefulde singler på jagt efter kærligheden sættes sammen i par, konkurrerer mod hinanden og stemmes ud uge for uge. Spækket med drama.
I 1600-tallets Danmark bliver næsten tusind mennesker dømt og henrettet for hekseri. Tortur, angiveri og bålbrændinger bliver en del af hverdagen, når frygten for djævlen og troen på sort magi får almindelige borgere og magthavere til at handle brutalt.
I DR’s nye dokumentarserie ’Heksejagt’ tager historiker Emma Paaske seerne med tilbage til en tid, hvor heksepanikken rasede, og hvor kongen selv spillede en aktiv rolle i jagten på troldfolk. Serien undersøger i fire afsnit, hvordan samfundet, lovgivningen og massepsykosen skabte en af de mest brutale perioder i dansk historie – og hvordan helt almindelige mennesker blev ofre for en ideologisk og religiøs kamp.
Vi har ønsket at skabe en serie, der ikke bare fortæller om hekseprocesserne, men som også giver seerne mulighed for at mærke den menneskelige pris. 'Heksejagt' er ikke kun en historisk fortælling – det er en påmindelse om, hvor farligt det kan være, når frygt og forestillinger får lov til at styre retfærdigheden. Vi har arbejdet med at skabe intense personlige fortællinger og en stemning af både gys og thriller, for at bringe fortiden tæt på og gøre den relevant – ikke mindst fordi mekanismerne bag heksejagten stadig findes i dag, bare i andre former, siger Charlotte Kjørup Mauritzen, producent, DR Kultur og Fakta.
Serien er båret af stærke fortællinger og ekspertinterviews, og den viser, hvordan heksejagten ikke kun var et spørgsmål om overtro – men også om magt, frygt og kontrol.
’Heksejagt’ kan ses den 13. oktober klokken 6.00 på DRTV. På DR2 kan den ses fra den 14. oktober klokken 21.00 og de følgende tre uger.
Freddy and Juan face off at a hard rock mine spanning three elevations at 4,000 feet in the Cascades; battling impenetrable rock, the guys devise an innovative 180-foot chute featuring a spiral concentrator in their first Washington state rescue.
Da Putins propaganda rammer skolerne, må den russiske lærer Pasha vælge mellem tavshed og modstand. Han filmer i hemmelighed, hvordan børn indoktrineres, og smugler optagelserne ud af landet. Prisbelønnet dokumentar om civil ulydighed, censur og de personlige omkostninger ved at sige sandheden i et autoritært regime.
De sjældne danskere – Sæson 6
Kom helt tæt på Walther, Uma, Matias, Nalina, Hjalte og Piet i sjette sæson af 'De sjældne danskere', der byder på nye perspektiver på børnelivet med en sjælden diagnose.
28-årige Nicklas og 31-årige Christian leder efter kærligheden i tredje sæson af 'Bachelor'.
Roser, romantiske dates og måske den rigtige kvinde? Fra tirsdag 14. oktober kan du følge årets to bachelors, Nicklas og Christian, på deres kærlighedsrejse i 'Bachelor', der denne gang foregår på Kreta.
15 kvinder på den røde løber
I første program møder Nicklas og Christian 15 forventningsfulde kvinder, der er taget til Grækenland for at møde de to bachelors.
Bachelor 2025 Christian Ulrik Hansen
Han har aldrig været på datingapps, han har sin egen virksomhed, og så står humor højt på listen, når han kigger efter kærligheden. 31 år.
Kernefamilie og kærlighed
Christian er vokset op i en kernefamilie i Vinderup i Jylland med sine forældre og storesøster. I dag bor han i Holstebro, han er uddannet tømrer og arbejder som iværksætter med sin egen virksomhed. Han drømmer om at have et liv, som han helt selv tilrettelægger, og han er også klar til at flytte efter det. Christian har ikke været single så længe - i ni måneders tid - men han vil rigtig gerne møde den kvinde, der forhåbentlig bliver hans sidste kærlighed, og da han aldrig har været på datingapps, er han mere end klar til at prøve at finde kærligheden i 'Bachelor'.
Det søger han
Christian leder efter en kvinde, der er imødekommende, aktiv, eventyrlysten og har et glimt i øjet - humor er i høj kurs hos Christian - og en, som han kan udleve sine drømme. Christian er selv meget aktiv og beskriver desuden sig selv som 'udadvendt og uhøjtidelig'. Han elsker at lære nye mennesker at kende og gøre ting, der er ude af hans comfortzone. Christian har et godt forhold til sin familie og glæder sig til at stifte sin egen engang ude i fremtiden. Det betyder ikke noget, hvor hans kommende kæreste bor - så længe han føler sig hjemme sammen med hende.
Bonusinfo om Christian
- går i isbad hver morgen
- været med i Taxaquizzen
- været statist i TV 2-serien 'Hvide Sande'
- var tæt på at miste en finger, da han skar sig i hånden med en kapsav
- kan slå de fleste i en musikquiz og har været med i Musikquizzen på P4 fire gange
- er også uddannet personlig træner og gusmester
- bor med sin hund, der hedder Morgan
- er i gang med at bygge en rullende sauna
Bachelor 2025 Nicklas Flenø Mikaelsen
28-årige Nicklas Flenø Mikaelsen er opvokset i Fredericia med sine forældre og lillesøster. I dag bor han stadig i Fredericia og arbejder til daglig som selvstændig, blandt andet som foredragsholder. Det helt store tema for Nicklas' liv er rejser og eventyr - og han har formået at gøre sin barnedrøm til virkelighed.
Altid aktiv
Nicklas er altid meget aktiv og beskriver sig selv som et nysgerrigt og energisk menneske. Han er altid sulten på oplevelser i den virkelige verden og elsker blandt andet at bruge sin fritid i naturen, dyrke sport og være sammen med familie og venner.
Det søger han
Nicklas har været single i halvandet år og vil gerne møde 'den forhåbentlig sidste kærlighed' - en kvinde, som han kan udleve sine drømme med. Og han har mange drømme. Den helt store drøm er tosomhed - Nicklas glæder sig til at skabe en ramme og base for sit eget familieliv ude i fremtiden. Nicklas leder efter en kvinde, der ved, hvad hun vil, og hvor hun står, og så må hun gerne være betænksom, omsorgsfuld og rummelig. Det er vigtigt for Nicklas, at hans kommende kæreste kan være spontan, men selvom han er meget aktiv, vil han også sætte pris på en kvinde, som kan nyde en stille og rolig weekend - bare de to og deres familier. En kærlighed for naturen vil han tage som et plus.
Bonusinfo om Nicklas
- har en hund, der hedder Koda
- elsker at synge, selvom han synes, han mildest talt er elendig til det
- nyder at tage på shelterture
- pjattet med have og botanik og ønskede sig en rododendron i fødselsdagsgave, da han fyldte ni år
- har været jorden rundt på cykel og har krydset indlandsisen
De 15 kvinder i Bachelor 2025

Amalie, 31 år, København
Været single i otte måneder
31-årige Amalie værdsætter dybde, kulturel kapital og nærvær. Hun arbejder som Nordisk Content Lead i en international koncern og driver sin egen leisure-virksomhed ved siden af. Hun drømmer om at finde en mand, der deler hendes drive og er nysgerrig på at skabe det gode liv.

Bianca, 30 år, København
Været single i to år
Bianca flyttede fra Rumænien til Danmark som 15-årig og bor nu i København. I dag arbejder hun med kommunikation og brænder for at gøre en forskel for unge med kroniske sygdomme. Bianca er æstetisk, kreativ og utrolig livsglad og søger en open minded partner at dele sit liv med.

Helena, 23 år, Silkeborg
Været single i halvandet år
Helena er 23 år og kommer fra Silkeborg. Hun er ved at uddanne sig til pædagogisk assistent og har været single i halvandet år. Helena træner op til et halvmaraton, er vokset op i en kernefamilie med tre søskende, og så er hun klar til at møde manden i sit liv.

Jeamilla, 23 år, Næstved
Ikke haft en kæreste i sit voksne liv
Jeamilla er 23 år og har ikke haft en kæreste i sit voksne liv, men hun drømmer om at møde en, der har ambitioner og en positiv indstilling til livet. Til daglig arbejder hun som Content Creator og bor midlertidigt hos forældrene i Næstved efter en længere udlandsrejse.

Josefine, 25 år, Frederiksberg
Været single i to år
25-årige Josefine er smykkedesigner og arbejder som genbrugsvejleder. Hun elsker at forvandle gammelt til nyt, og så dyrker hun også sin kærlighed til friluftslivet. For Josefine er det et kæmpe green flag, hvis en mand altid er sød mod ekspedienten.

Julie, 28 år, København
Været single i nogle måneder
28-årige Julie bor i København, arbejder som ergoterapeut og har været single i nogle måneder. Hun spiller håndbold hver uge og glæder sig til at møde sin drømmemand, der meget gerne må være loyal og have masser af humor.

Lene, 29 år, Frederiksberg
Været single i tre år
Lene arbejder som Partner Sales Coach og beskriver sig selv som en sønderjyde med benene solidt plantet på jorden. Hun bor på Frederiksberg, men kommer fra Sønderborg. 29-årige Lene har været single i tre år og søger en mand, der er klar på 'hele pakken' sammen med hende.

Line, 32 år, Aalborg
Været single i fire år
Line er 32 år, arbejder som læge og bor i Aalborg, hvor hun elsker at bruge tid med sine venner, styrketræne, strikke og gå i saunagus. Det er fire år siden, Line har været i et forhold, men hun er klar til at finde sin sidste kæreste og drømmer om en social, nysgerrig og betænksom mand.

Lucia, 28 år, København
Aldrig haft en kæreste
28-årige Lucia fra København har endnu ikke haft en rigtig kæreste, men hun søger romantik, fordybelse og tosomheden med en partner. Hun er i gang med sin kandidatuddannelse, arbejder med Social Media, er astrolog og beskriver sig selv som kreativ, et familiemenneske og en god blanding af akademisk og spirituel.

Marie, 31 år, Nørre Vorupør
Været single i to år
Marie elsker at surfe og samle svampe i skoven. Hun er 31 år, uddannet parterapeut og sexolog, og så kommer hun fra Fyn, hvor hun er vokset op i en kernefamilie. Marie har været single i to år og søger en mand, der er sjov, nysgerrig og betænksom.

Mathilde, 30 år, Aarhus
Været single i to år
Til dagligt er Mathilde studerende og arbejder selvstændigt ved siden af. Mathilde er spontan, elsker at rejse, dyrke sport, være sammen med sine veninder og familie. Hendes drømmemand er omsorgsfuld, sjov, klar på eventyr, et familiemenneske og god til at kommunikere

Nadia, 31 år, Søborg
Aldrig haft en kæreste
Nadia elsker fest og farver, og når hun ikke er på arbejde som socialrådgiver, bruger hun sin tid på at gå til koncerter, tage på festival og stå på et dansegulv sammen med sine venner. Nadia er familiemenneske og håber på, at hendes første kæreste også bliver hendes sidste. Hun søger en mand, der er social, har let til grin og er initiativrig.

Nina, 31 år, Aarhus
Været single i to et halvt år
Nina har altid en ja-hat på, og hun elsker at være aktiv og social. Hun er 31 år, kommer fra Aarhus og beskriver sig selv som en ægte aarhusianer. Hun arbejder som Brand Identity Coordinator og drømmer om en mand, der er sjov, nærværende, social og har mod på verden.

Sofie, 27 år, København
Aldrig haft en kæreste
Sofie bor på Østerbro i København. Hun arbejder som pædagogmedhjælper på fjerde år, men drømmer om en fremtid i politiet. Hun elsker at bruge sin fritid på løb, venner og familie. Sofie har aldrig haft en kæreste, men det er hun klar til at lave om på nu. Hun lægger stor vægt på humor og ærlighed i et forhold.

Stephanie, 28 år, København
Været single i nogle måneder
Stephanie leder efter en romantisk mand med selvironi og et socialt liv. Hun er 28 år og bor i København. Hun har en kreativ sjæl med passion for æstetik, design og sund livsstil, og så har hun danset både ballet og hiphop.
The world's top-ranked players take the court in Riyadh, Saudi Arabia for a star-studded tennis showcase with ultimate bragging rights on the line.
Viaplay præsenterer et helt nyt fodboldshow for kunderne med programmet “Tøffe vs. Graver”. Den gamle midtbaneduo på det danske fodboldlandshold ser frem til at slå dørene op for deres helt eget fodboldprogram, hvor der bliver tacklet igennem, så det synger. De to profiler vil hver eneste uge debattere de allerstørste historier om Superligaen og danske fodboldprofiler i udlandet, og de gør det på deres helt egen måde: I et direkte sprog og med brystet skudt frem.
Stig Tøfting og Thomas Gravesen har været gode venner i snart 30 år. De rejste sammen til Madrid, da Gravesen skulle underskrive sin Real Madrid-kontrakt. De har delt hotelværelser på landsholdsopgaver, været holdkammerater i Hamburger SV og på det danske landsbold og nydt tilværelsen som udlandsproffer i den engelske Premier League på samme tid.
Så de kender hinanden ud og ind og ved, hvilke knapper, der kan og skal trykkes på for at få fortalt nogle af de bedste historier fra deres farverige karrierer.
Venskab og vildskab i studiet
”Jeg ser meget frem til at lave det her program sammen med min gode kammerat, som jeg har delt mange fede oplevelser sammen med og kender ufatteligt godt. Og derfor tror jeg også roligt, jeg kan sige at det er klogt, at jeg er med i programmet til at holde lidt styr på tingene, når han flyver rundt på væggene,” siger Stig Tøfting.
Thomas Gravesen: “Det er på høje tid, at vi får et program, hvor der ikke er ret mange andre end os – mest mig – der styrer, hvad der skal foregå, hvad vi skal tale om, og hvor længe. Jeg glæder mig til at dele ud af holdninger og historier og også svare på spørgsmål fra seerne”.
Programmet får således en stor brevkasse, hvor de to landsholdslegender inviterer seerne til at spørge dem om groft sagt hvad som helst.
Viaplays fodboldchef: “En drøm går i opfyldelse”
Redaktions- og fodboldchef på Viaplay Benjamin Munk Lund ser meget frem til premieren og programserien: ”Vi er meget stolte over, at to af dansk fodbolds største profiler gennem årene er med på at lave et program, der er deres helt eget. Det har været en drøm noget tid for os. De to har en vidunderlig energi, er totalt i øjenhøjde med danske fodboldfans og deler en kæmpe kærlighed til dansk fodbold. Det er en super cocktail for at lave et herligt program til alle fodboldfans.”
Simon Egeskov bliver vært, når de to mødes i tv-studiet.
Tøffe vs. Graver sendes første gang onsdag 15/10 klokken 15.00 og 19.00 på Viaplay Sport News. Der er her i efteråret planlagt 8 afsnit frem til midten af december. Programmet kan følges på Viaplay Sport News og Viaplay. Nogle af afsnittene vil også kunne findes på tv-kanalerne TV3+ og TV3 Sport.
Britisk dokumentarserie fra 2024.
Det er den største økonomiske skandale i Premier Leagues historie. En gruppe tidligere fodboldspillere hævder, at de er blevet manipuleret af finansielle rådgivere og har mistet deres formuer. Mange af dem står tilbage med enorm skattegæld, konkurs og i nogle tilfælde hjemløshed. Ægteskaber og venskaber er blevet ødelagt, og flere spillere er selvmordstruede. De eneste, der har tjent på det, er formueforvalterne. Her kastes der lys over skandalen.
Programmet kan ses den 11. oktober klokken 06:00 på DRTV.
Get ready for the return of Starting 5, as season 2 brings an exciting new lineup of NBA stars: Jaylen Brown of the Boston Celtics, Kevin Durant of the Phoenix Suns, Shai Gilgeous-Alexander of the Oklahoma City Thunder, Tyrese Haliburton of the Indiana Pacers, and James Harden of the Los Angeles Clippers.
Følg med, når DR fra den 16. oktober åbner dørene til en ellers lukket verden i serien ’PETs livvagter’. Over seks programmer får seerne et sjældent indblik i det højspændte arbejde med at beskytte Danmarks mest udsatte personer – fra kongehus og ministre til politiske profiler – i en tid med historisk højt trusselsniveau.
Den nye dokumentarserie 'PETs livvagter', der har premiere den 16. oktober på DR1 og DRTV, giver seerne et nærgående indblik i arbejdet med at beskytte Danmarks mest udsatte og profilerede personer.
Serien følger livvagterne under Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Justitsministeriet, hvor diskretion, strategi og præcision er altafgørende. Livvagttjenesten har i stigende grad brug for flere folk - med en voksende kongefamilie og hyppige rejser til konfliktzoner som Ukraine og et generelt, forhøjet trusselsniveau.
Benhårdt aspirantforløb og særlige missioner for Danmark
Den nye faktaserie tager os blandt andet med til Ukraine, Folkemødet, Dronning Marys besøg i Nigeria, Royal Run, statsbesøg fra Egypten og en særlig opgave med Inger Støjberg på Nørrebro, og viser livvagttjenestens planlægning og eksekvering.
Samtidig trækker programmet også tråde tilbage i historien og viser, hvordan centrale begivenheder som Mohammed-krisen, angrebet ved Krudttønden og nedlukningen af Danmark i 2020 har været med til at forme livvagternes metoder og tilgang til personbeskyttelse.
Særligt unikt er også indblikket i optagelsesforløbet for nye livvagter. Seerne kommer helt tæt på aspirantuddannelsen, hvor nuværende politibetjente kan søge ind på optagelsesforløbet. 120 håbefulde kandidater skal igennem et krævende udskillelsesløb, der ender med blot 14 udvalgte. 'PETs livvagter' viser, hvordan livvagterne formes fra første dag i træningslokalet til de er kommet igennem hele det udfordrende forløb, og videre skal i gang med at beskytte det 'officielle Danmark'.
'PETs livvagter' har premiere den 16. oktober på DRTV klokken 6.00 og sendes på DR1 klokken 20.00. Der kommer seks programmer i alt.
Caroline og Dr. Kølle er en sprudlende og humoristisk serie, der følger den tidligere baronesse Caroline Fleming og hendes nye kæreste – den charmerende plastikkirurg Frederik Kølle – i deres liv fyldt med luksus, kærlighed og store ambitioner. Sammen har de kastet sig ud i et high-end forretningseventyr og åbnet skønhedsklinikken Caolín i Charlottenlund. Her drømmer de om at sætte nye standarder for skønhedsbehandlinger og skabe et brand, der skinner langt ud over Strandvejen.
Serien inviterer os helt tæt på et par, der forsøger at få kærligheden, familielivet med sammenbragte børn og en nystartet virksomhed til at gå op i en højere enhed. Alt sammen under offentlighedens konstante bevågenhed. Vi er med, når de tager på romantisk weekend i London, hvor Caroline har tilbragt mange år, og når de skal have den nystartede klinik til at blive en succes. For hver krone tæller, når man starter fra bunden – selv med en glamourøs facade. Caroline investerer samtidig i sin egen frihed og forkælelse, og køber en luksuriøs feriehytte i Schweiz, som hun rejser ned for at indrette – selvfølgelig med sin karakteristiske sans for stil.
Samtidig prøver parret kræfter med livet uden for byens komfort, når de tager på jagt i Sverige med håb om at nedlægge et vildsvin – en oplevelse i naturen, der stiller helt andre krav til dem end livet i luksus i Hellerup. Vi ser Caroline og Frederik i både deres smukkeste og mest sårbare øjeblikke. Hvad sker der, når hverdagen rammer midt i ny-forelskelsen? Når to stærke personligheder skal finde fælles fodfæste – både privat og professionelt?
Caroline og Dr. Kølle er en serie, der fascinerer, forarger og underholder. Den viser et liv fyldt med luksus, skønhed og overflod – men også de kompromiser, prioriteringer og konflikter, der følger med, når to mennesker vælger hinanden og vælger at dele alt: kærlighed, hverdag og en virksomhed i opstartsfasen. Det er reality i den absolutte overklasse i Danmark.
Livet efter Love Island
Love Island sæson to er netop slut, og vinderparret er fundet. Heldigvis betyder det ikke, at det er slut med at følge deltagerne fra villaen.
Livet efter Love Island har premiere i dag på Viaplay, og her får du et ærligt og underholdende indblik i, hvordan livet ser ud for de mest markante deltagere, når villaen er byttet ud med hverdagen i Danmark.
Serien inviterer seerne helt tæt på relationer, brud, nye forelskelser og de venskaber – og konflikter – som stadig lever videre udenfor programmet.
Her møder vi deltagerne i deres nye virkelighed: Hvad skete der med kærligheden, når kameraerne slukkede? Hvem har fundet hinanden på ny, og hvem jagter stadig den store kærlighed? Og kan uprøvede forbindelser måske blomstre, når deltagerne mødes igen?
Med personlige fortællinger, ærlige refleksioner og eksklusive øjeblikke følger Livet efter Love Island deltagernes rejse videre – både privat og sammen med andre fra programmet.
Serien kombinerer genforeninger, fælles oplevelser og drama og giver seerne præcis det, de er nysgerrige på; Hvad sker der egentlig, når Love Island-eventyret slutter, men historien stadig lever videre?
One woman. Dozens of 911 calls. And a close-knit neighborhood caught in a nightmare. What begins as one woman's relentless harassment of children spirals into a shocking act of violence. Captured through gripping police bodycam footage, The Perfect Neighbor - Winner of the Sundance Film Festival's Directing Award - delivers a hauntingly powerful experience that keeps you on edge from start to finish.
Apple TV+ har annonceret Mr. Scorsese, en femdelt dokumentarserie, der tegner et dybdegående filmisk portræt af den ikoniske instruktør, producer og manuskriptforfatter Martin Scorsese. Serien er instrueret af den anerkendte filmskaber Rebecca Miller, kendt for værker som She Came to Me og Personal Velocity.
Dokumentaren, som har været fem år undervejs, udspringer af et samarbejde mellem Miller og producent Damon Cardasis fra Round Films samt Cindy Tolan, Millers mangeårige kreative partner. “Jeg er dybt taknemmelig for at have fået den kunstneriske frihed og adgang til at skabe et filmisk portræt af en af vores største nulevende kunstnere,” udtaler Miller. “Hans liv og værk er så omfattende og fascinerende, at projektet naturligt voksede fra én til fem episoder.”
Et unikt indblik i Scorseses verden
Mr. Scorsese giver seerne et enestående indblik i manden bag nogle af filmhistoriens mest banebrydende værker. Serien dykker ned i både hans bemærkelsesværdige karriere og hans unikke personlige historie. Med eksklusiv og ubegrænset adgang til Scorseses private arkiver samt omfattende samtaler med ham selv, tilbyder dokumentaren et hidtil uset perspektiv på hans liv og kunstneriske vision.
Serien byder også på aldrig før sete interviews med en lang række af Scorseses nærmeste venner, familie og kreative samarbejdspartnere. Blandt de medvirkende er prominente navne som Robert De Niro, Daniel Day-Lewis, Leonardo DiCaprio, Mick Jagger, Robbie Robertson, Thelma Schoonmaker, Steven Spielberg, Sharon Stone, Jodie Foster, Paul Schrader, Margot Robbie, Cate Blanchett, Jay Cocks og Rodrigo Prieto – samt Scorseses hustru Helen Morris, deres børn og barndomsvenner.
P3 Guld 2025
DR Koncerthuset danner rammen om årets store fejring af dansk musik fredag den 17. oktober, når P3 Guld endnu engang samler landets musikelskere til en festlig aften.
Showet sendes live på P3, DRTV, DR1 og P3's Youtube-kanal klokken 21.30.
Med P3-værterne Julie Rahbek og Pelle Peter Jencel som showets værter bliver publikum ført gennem et live-transmitteret show fyldt med stærke, danske optrædener, uforglemmelige øjeblikke og uddeling af aftenens tre priser: P3 Prisen, P3 Talentet og P3 Lytterhittet.
Vi glæder os til at invitere til et brag af en aften, fyldt med fest og kærlighed! Det er jo en unik mulighed for endelig at hylde de artister som er med os i ørene hver dag - i bussen, til festen, i bilen! Men det bliver også et møde med de nye artister du skal holde øje med!”, siger Julie Rahbek, der er vært på aftenen sammen med Pelle Peter Jencel, som tilføjer:
- P3 Guld er den største og vigtigste fejring af dansk musik og noget helt særligt. Det kan man både mærke på de artister, der optræder, på dem, der er nominerede, og på alle de fans, der fester i salen. Det har jo været det vildeste danske musikår, så der er helt klart noget ekstra at fejre denne gang, siger Pelle Peter Jencel.
Showet bliver et spotlight på nye stjerner og etablerede ikoner. Der vil blandt andet være musik fra nogle af landets største musiknavne, herunder Artigeardit og Aphaca. Men P3 Guld handler også om at fremhæve morgendagens stjerner. Man kan blandt andet glæde sig til Mille, som har markeret sig med hits som 'Lyver for min dagbog' og 'Kendt mig en uge'. Flere navne bliver tilføjet senere.
Årets nominerede
De nominerede til P3 Guld 2025 er offentliggjort, og her er det fulde overblik:
P3 Lytterhittet
Benjamin Hav feat Lukas Graham: Du ligner din mor
Aphaca: En drøm om et menneske
Josva feat Artigeardit: Lonely
Annika feat Lamin: Stolt
Mille: Kendt mig en uge
P3 Talentet
Mille
Anton Westerlin
MAS
Sira Jovina
Østen
P3 Prisen
Aphaca
Annika
D1MA
Tidligere modtagere af P3 Prisen
2001: Saybia
2002: Swan Lee
2003: Baby Woodrose
2004: Peter Sommer
2005: Tina Dickow
2006: Mikael Simpson
2007: Dúné
2008: VETO
2009: I Got You On Tape
2010: Fallulah
2012: When Saints Go Machine
2013: Marie Key
2014: MØ
2015: Ukendt Kunstner
2016: Karl William
2017: Benal
2019: The Minds Of 99
2020: Jada
2021: Drew Sycamore
2022: Tobias Rahim
2023: Artigeardit
2024: Lamin
Signe Molde skal til traktordemonstration. For en flok landmænd har fået nok af regeringens mange klimakrav og afgifter. Men hvorfor vil de ikke være med til at redde vores klima? For at få svar på det følger Signe Molde deres talsmand René et par dage... der for øvrigt skal en tur i retten, da han i afmagt over regeringens grønne afgifter hældte 40 tons kartofler ud på Storebæltsbroen.
Amerikansk dokumentarserie fra 2024.
Massakren går viralt (1:3):
I november 2022 bliver byen Moscow i den amerikanske stat Idaho pludselig centrum for opmærksomhed, da fire college-studerende bliver myrdet. Med begrænset information fra politiet kaster true crime-entusiaster på sociale medier sig over sagen. Uden lovens begrænsninger - men også uden dens beskyttelse - dykker cyberdetektiverne ned i mysteriet. Denne dokumentarserie dykker ned i den voksende trend, hvor online-detektiver graver i kriminalsager.
Amatørdetektiverne (2:3):
Bryan Kohberger bliver sigtet for mordene. Online-detektiverne gransker hver eneste detalje - inklusiv en tidslinje for drabene. TikTok-influenceren Olivia scorer eksklusive interviews med to personer, der har chokerende teorier om bofællerne. Måske handlede Kohberger ikke alene.
Falske anklager (3:3):
Olivia og Betty indser, at historien om en medskyldig er sat i gang af tvivlsomme kilder. Internettet eksploderer med falske anklager, opdigtede vidner og konspirationsteorier. Nogle frygter, at kaosset kan styrke Kohbergers sag. Cyberdetektiverne følger spændt med, da Kohberger pludselig vælger at frasige sig retten til en hurtig rettergang - et træk, der rejser endnu flere spørgsmål.






