Ugens nye dokumentar, underholdning, reality: Uge 36
Ny dokumentar, underholdning, reality på streaming her i uge 36?
Tid til hygge med underholdning, reality eller dokumentar på streaming her i uge 36?
På Viaplay er der premiere på en ny sæson af reality klassikeren Robinsin Ekspeditionen. På HBO Max får real life reality når vi igen skal følge politiets arbejde i Politijagt og Gadebetjentene.
Er du mere til dokumentar så har TV 2 Play premiere Natasja for altid, der dykker ned i det tætte venskab mellem Natasja Saad og Karen Mukupa – og i den tragiske ulykke, der i 2007 kostede Natasja livet. Der er også nye dokumentarer om Nabostrid i første række og Whistleblower, men DRTV i ikke i min baghave ser på en landsbys kamp mod en gigantisk solcellepark.
⬇ Se guiden her under, hvor vi har samlet nogle af ugens mest spændende nyheder og anbefalinger – både fra danske tjenester og internationale giganter som Netflix og HBO Max.
Sir David Attenborough søsætter en ny æra inden for naturhistorisk filmproduktion, når han besøger ikoniske steder og bruger avanceret teknologi til at fortælle historier om naturens verden.
Hajeksperterne dr. Riley Elliott og Kori Burkhardt afslører, hvilken hanhvidhaj der hersker som alfa i flokken ved at teste hajens fart, jagtformåen og frygtløshed.
Vi følger en række vogntogschauffører rundt om i den australske ødemark. De leverer kvæg og forsyninger til dem, der har allermest brug for det, og de skal nå det inden regnsæsonen gør sit indtog.
Fransk dokumentarserie fra 2024.
Sacré-Coeur (1:4):
Det er et af Paris' kendteste vartegn. Den legendariske snehvide basilika: Sacré-Coeur er en af verdens mest besøgte seværdigheder. Det har taget over 40 år at fuldføre kirken, og byggeriet har ført til voldsomme sammenstød mellem katolikker og de antireligiøse. Sacré-Coeur voksede frem som lige dele troshandling og politisk farce. Og det er den uforlignelige historie, der gør Sacré-Coeur på Montmartre til et af Europas smukkeste vidundere.
Mont-Saint-Michel (2:4):
Det har ligget ude i bølgerne i over tusind år. Det unikke bygningskompleks Mont-Saint-Michel har været kloster, fæstning og fængsel og er resultatet af en enestående arkitektonisk saga. Det har været angrebet af bretonerne, belejret af englænderne og været en farlig arbejdsplads. Det er den exceptionelle historie, fuld af gåder og overraskelser, der gør Mont-Saint-Michel til et af Europas mest fascinerende vidundere.
Tower of London (3:4):
Det er et af Londons mest ikoniske seværdigheder. Tower of London blev oprindeligt opført i det 11. århundrede af Vilhelm Erobreren. Det har været fæstning, kongeslot og fængsel og tiltrækker over tre millioner besøgende om året. Her opbevares de britiske kronjuveler, og tre dronninger er blevet halshugget her - og det siges, at de stadig spøger. Det er den både dystre og storslåede fortid, der gør Tower of London til et af Europas mest fascinerede vidundere.
Wawelhøjen (4:4):
Den er Polens vigtigste kulturinstitution. Wawelhøjen i Krakow er over tusind år gammel og har gennemgået utallige ombygninger. Bag fæstningsmuren ligger et kongeslot og en af Polens vigtigste katedraler. I renæssancen blev slottet forskønnet af fyrsteslægten Jagiellonerne. Men deres position var truet, og Wawel blev ramt af den ene tragédie efter den anden. I dag står højen i Krakow som et symbol på Polen, og dens unikke historie gør den til et af Europas vidundere.
Alle fire afsnit kan ses den 1. september klokken 06:00 på DRTV.
Robinson Ekspeditionen er tilbage d. 1. september på Viaplay og TV3. Hårdere og mere brutal end nogensinde før. Overlev sammen. Vind alene.
I 41 uforudsigelige dage skal 20 udvalgte, modige overlevere kæmpe mod den ubarmhjertige hede, den barske natur og det vilde dyreliv i det sydlige Malaysia. De har kun ét mål for øje: Trofæet.
Jakob Kjeldbjerg stiller ekstreme krav fra dag ét og gør noget, han aldrig har gjort før: Deltagerne kæmper i par på dag ét, hvor de kastes direkte ud i en frygtindgydende udholdenhedskonkurrence. Det makkerpar, der udstår smerten længst og dermed kæmper sig til sejren, skaber henholdsvis Hold Nord og Hold Syd. I år danner holdene grundlag for Robinson Ekspeditionen i meget længere tid, end deltagerne regner med.
Hvem har det, der skal til? Og hvem bliver de store tabere i første udfordring? For taberne venter der nemlig en helt anden start end de resterende deltagere. De bliver skuffede sendt til Tabernes Ø – og kan her ikke gøre andet end at vente på, at deres skæbne bliver afgjort.
Årets overlevere ved, at de skal finde deres plads i fællesskabet og vise, hvad de kan, når de får muligheden. Alligevel bliver alliancer brudt og venskaber knust. Det eneste, deltagerne kan vide sig sikre på, er: Kun én står tilbage til sidst – og vinder trofæet, den halve million kroner og titlen som Årets Robinson 2025.

Her er de 20 deltagere:
Alexander, 31 år, fra Egå
Anders, 36 år, fra Kristiansand (Norge)
Andreas, 32 år, fra Frederiksberg
Anton, 26 år, fra København S
Dennis, 42 år, fra Brøndby
Henrik, 54 år, fra Herning
Irene, 34 år, fra Esbjerg
Katrine, 31 år, fra København S
Kira, 32 år, fra Vanløse
Line, 31 år, fra Sindal
Marco, 31 år, fra Høje Gladsaxe
Maria, 43 år, fra Hørning
Mathilde, 28 år, fra Frederiksberg
René, 35 år, fra Ballerup
Robert, 38 år, fra København NV
Sanne, 36 år, fra Vejle
Sheila, 39 år, fra Hedehusene
Tanja, 26 år, fra Odense
Tore, 32 år, fra København SV
Trine, 36 år, fra Store Merløse
Offers unprecedented insight into the motivations and disturbing relationship between former mommy vlogger Ruby Franke and rogue therapist Jodi Hildebrandt.
I anden sæson af den tempofyldte reportageserie får seerne endnu en gang unik adgang til at følge betjentene hos Københavns Politi. Vi møder betjentene i den barske virkelighed, hvor deres indsats er livsvigtig, og vi er med, når nærbetjente patruljerer gennem byens kvarterer til fods, på cykel, i bil, til vands og til hest.
Fra Nørrebro til Amager, Vesterbro, Østerbro, Indre By og Frederiksberg – hver bydel har sine egne udfordringer og sin egen stemning, og betjentene kender deres områder ned til mindste detalje. Vi møder Jimmi og Malte, Isabella og David, Kenneth og Allan, og flere andre, der hver dag sætter ansigt på politiets arbejde midt i storbyen.
Gadebetjenene tager os med ind i politiets arbejde med at håndtere uro i nattelivet, tyverier, voldssager og organiseret narkohandel. Vi ser dem rykke ud til demonstrationer, festivaler og fodboldkampe – og vi er med, når specialenheder som narkotikasektionen og kriminalteknikerne gennemfører målrettede aktioner mod narkosælgere og finder de afgørende beviser i de mest alvorlige sager.
’Gadebetjenene’ er produceret af Bull House Media og 2. sæson får premiere den 2. september på Kanal 5 og HBO Max.
Politijagt er tilbage med endnu en sæson, og færdselsbetjentene er klar med lasermålere, trip track og videobiler, når de skal fange dem, der kører for stærkt.
I den nye sæson må Kasper fra Midt- og Vestsjællands Politi blandt andet jagte en bilist, der zigzagger faretruende mellem vognbanerne på Køge Bugt Motorvejen, og der viser sig at være en ulovlig grund til den vilde kørsel. Han standser også en mand, der har prøvet at gå under politiets radar ved at sætte sin kærestes nummerplader på sin egen bil, for at skjule, at han kører rundt uden kørekort. På patrulje spotter Vlado en mistænkelig varevogn, og det viser sig, at føreren er frakendt kørekortet og er eftersøgt.
Seerne kommer også med danske Sabrina på patrulje i Utah i USA, når der kommer meldinger om alt fra stalking og butikstyveri til spirituskørsel, mens Vlado rejser til Arizona, hvor han bliver sendt ud til flere alvorlige ulykker og en hæsblæsende jagt på en bevæbnet mand på ATV.
Politijagt får premiere på Kanal 5 og HBO Max onsdag d. 3. september
I Danmark hylder vi whistleblowere - i hvert fald udadtil. Men når de står frem, risikerer de fyring, udskamning og straf for at gøre det, vi som borgere forventer: at sige fra, når noget er galt. Med udgangspunkt i seks kendte sager undersøger TV 2 dette i en dokumentarserie i to episoder.
Første episode af serien 'Whistleblower' kan ses på TV 2 og TV 2 Play onsdag 3. september.
Torsdag den 4. september får dokudramaserien Natasja for altid premiere på TV 2 og TV 2 Play. Serien dykker ned i det tætte venskab mellem Natasja Saad og Karen Mukupa – og i den tragiske ulykke, der i 2007 kostede Natasja livet.
Den dansk-sudanske sanger og rapper Natasja Saad stod i 2007 på tærsklen til sit store gennembrud, da en bilulykke i Jamaica brat satte punktum for hendes liv – kun 32 år gammel. Med i bilen var hendes nære ven og musikalske partner Karen Mukupa, som overlevede ulykken og siden har levet med sorgen og skylden over tabet.
Nu, næsten to årtier senere, inviterer Karen Mukupa seerne med på en personlig og følelsesladet rejse i den nye tredelte dokudramaserie Natasja for altid. Serien er instrueret af Maya Albana og produceret af GODT Media med støtte fra Public Service Puljen.
Unikt arkivmateriale og dramatiserede nøglescener
Serien kombinerer hidtil usete private optagelser og arkivmateriale med dramatiserede scener, der genskaber vigtige øjeblikke i Natasjas og Karens liv. Skuespillerne Malaika Berenth Mosendane og Signe Thielsen portrætterer henholdsvis Natasja og Karen, mens Meike Bahnsen ses i rollen som Natasjas mor, Kirstine Saad.
Ud over Karen Mukupa selv medvirker en række af de personer, der stod Natasja nærmest – heriblandt Kirstine Saad, musikeren Pharfar og veninden Clara Kløvedal. De bidrager med førstehåndsberetninger og minder, som giver serien en stærk autenticitet og følelsesmæssig dybde.
Serien følger blandt andet Karen Mukupas rejse tilbage til Jamaica, hvor hun forsøger at bearbejde den sorg og skyld, der har fulgt hende siden ulykken.
Et musikalsk og kulturelt aftryk
Selvom Natasja Saads karriere blev alt for kort, efterlod hun sig et betydeligt aftryk på dansk musik og kultur. Hendes debutalbum I Danmark er jeg født, udgivet posthumt i 2007, indbragte fire Danish Music Awards året efter. Albummet rummer sange, der i dag har opnået millioner af streams og fortsat lever i den danske bevidsthed.
Natasja og Karen Mukupa var blandt de første kvinder på den danske hiphop- og reggaescene. De debuterede i 1992 som duoen No Name Requested og åbnede blandt andet for Queen Latifah. Sammen var de med til at bane vejen for nye generationer af kvindelige musikere og synliggøre mangfoldighed i dansk musik.
Instruktør Maya Albana udtaler:
"Natasja Saad og Karen Mukupa har en væsentlig betydning i dansk kulturhistorie. Med talent, mod og vildskab har de skabt rum for kvinder, der udfordrer det traditionelle billede af den danske sang. Det er vigtigt at fortælle deres historie."
Episodebeskrivelser
Episode 1: Venner for livet
Teenagerne Karen og Natasja møder tilfældigt hinanden på en festival i starten af 90’erne og bliver med det samme uadskillelige. Natasja introducerer Karen til Christiania og musiklivet i København. De starter bandet No Name Requested og får samtidig et vildt tilbud, som forandrer deres musikalske skæbne. 17 år efter Natasjas tragiske død er Karen stadig i sorg.
Episode 2: Op med hovedet
Natasja har afsonet en dom for hashsmugling og beslutter sig for at gå en ny vej. Hun kaster sig ud i en uddannelse som jockey, men en alvorlig rideulykke sætter en stopper for den professionelle karriere. I stedet bliver mødet med Pharfar begyndelsen på et nyt musikalsk eventyr. I nutiden rejser Karen til Jamaica for at forsone sig med den fortid, der plager hende.
Episode 3: Succes og ulykke
Natasjas succes eksploderer. Alt det, hun har drømt om, er pludselig inden for rækkevidde, men kan hun administrere succesen? I Jamaica får Karen mulighed for at se fortiden i øjnene og møde manden, der kørte bilen på ulykkesnatten. Tilbage i Danmark mødes hun med Natasjas mor, Kirstine, til en ærlig snak om det traumatiske tab, de begge bærer på.
Drømmen om livet i første række til vandet kan nogle gange blive et mareridt. I denne serie møder vi danskere, hvis liv er præget af årelange konflikter med naboer, der ligger ud til vores smukkeste kyststrækninger. Hvor langt vil man gå for at sikre sig sin havudsigt? I Tisvilde er der strid om et skel. Til stede er en it-milliardær, en kendt skuespiller, flere advokater, Nicolai, Nana og flere frustrerede naboer. Må der virkelig bygges et anneks?
When a Playboy party hostess and model is found dead and dismembered in a dumpster, it ignites a tabloid media frenzy; as police investigate her romantic partners, her reality TV star husband heads for the Canadian border.
Den finske Max Original-dokumentarserie MOST WANTED: TEEN HACKER får premiere fredag den 5. september på HBO Max. Serien i fire afsnit fortæller den utrolige, sande historie om en dreng, som FBI kaldte en af verdens farligste hackere.
Instrueret af den prisvindende dokumentarfilmskaber Sami Kieksi og medmanuskriptforfatter Joni Soila, følger serien de ulovlige aktiviteter begået af den finske hacker Julius Kivimäki (nu kendt som Aleksanteri Kivimäki), som blev berygtet efter at have tvunget et amerikansk passagerfly til at nødlande, lukket PlayStation globalt og orkestreret flere farlige SWAT-angreb – herunder et mod en FBI-agents familie.
Dokumentaren afslører blandt andet, hvordan FBI opsporede den dengang 15-årige hacker på et kasino i Las Vegas. Serien indeholder stærke interviews med FBI-agenter, SWAT-medlemmer, cybersikkerhedseksperter, Kivimäkis ofre, internationalt anerkendte hackere og Kivimäki selv – som i øjeblikket afsoner en fængselsdom.
– Most Wanted: Teen Hacker er et stærkt eksempel på nordisk historiefortælling med global relevans. Denne Max Original-dokumentar udforsker det højaktuelle emne cyberkriminalitet, som påvirker os alle. Med adgang til den finske hacker, ofre over hele verden, førende cybersikkerhedseksperter og endda en tidligere FBI-agent, byder serien på en fængslende og nuanceret fortælling. Det er en øjenåbnende og nutidig historie, som ikke ligner noget, vi har set før, siger Pil Brandstrup, GVP Original Production Networks & Streaming, Warner Bros. Discovery, Nordics.
Most Wanted: Teen Hacker består af fire episoder.
Victims of romance scams try to reclaim their lives with help from "The Tinder Swindler" target Cecilie Fjellhøy and private investigator Brianne Joseph.
"Hvis der skulle ske mig noget, har jeg brug for, at verden kender sandheden." I ti år infiltrerer den tidligere soldat Joe Moore det racistiske broderskab Ku Klux Klan for FBI. En dødsensfarlig operation, der presser ham til det yderste for at stoppe lynchningen af en sort mand.
Fremtiden er her 1925-1939 (1:5):
Shakerbevægelsen - en kristen amerikansk sekt - får ved et tilfælde stor indflydelse på nordisk formgivning. TV-stjernen Kim Kardashian er vild med svenske sommerhusmøbler - og død og elendighed bliver begyndelsen på et designparadis. Det nordiske design er ikke kun elsket og eftertragtet af samlere verden over - det fortæller også en fængslende historie om fortid, nutid og kvinderne og mændene bag designet. Indretningsarkitekt Pierre Yovanovitch inviterer indenfor på sit slot i Provence i Frankrig, hvor han har samlet på nordisk design i over 20 år.
Landsbyens kamp mod solceller (1:2):
De fleste indbyggere i Sdr. Vium er rystet den dag, de får besked om, at det er deres landsby, der skal være centrum for en gigantisk solcellepark. Men Anita og hendes venner konfronterer de politikere, som vil gennemføre den grønne fremtid. Det fører til splittelse og voldsom uenighed.
Til den bitre ende (2:2):
Politikerne nægter at opgive projektet, selv om de store protester fra borgere i Sdr. Vium fortsætter. Men trods politisk flertal og landmænd, der vil lægge marker til, så vokser problemerne. For den grønne omstilling er ikke nem, når den møder virkeligheden i Vestjylland.





