Ugens filmpremierer – Uge 39: Viaplay, Apple TV+, Netflix, SkyShowtime
Kommer der nye Film i uge 39?
Apple TV+ har premiere på det romantiske drama All of You, der er både skrevet og spillet af Emmy-vinder Brett Goldstein (Ted Lasso, Shrinking), og instrueret af den prisvindende William Bridges (Black Mirror).
På SkyShowtime er der premiere på Robbert Eggers Nosferatu. Er du mere til romantisk komedie så er der French Lover på Netflix. Skal det være mere action præget så tjek The Ministry of Ungentlemanly Warfare på Viaplay. På Prime Video er der biografisk drama med boksefilmen om Magne Havnaa, Norges første cruiserweight-boksemester.
Vi lister film fra 2023 og nyere, der har premiere på streamingtjenesterne i løbet af ugen. Nogle af filmene kan have været på andre tjenester tidligere, så det er ikke nødvendigvis film, der har streamingpremiere her i ugen.
⬇ Tjek hele ugeguiden med filmpremierer herunder.
En talentfuld sanger forlader musikscenen i Atlanta og starter forfra i en lille by i Tennessee, hvor hun finder kærligheden og nye mål, men ikke kan flygte fra fortiden.
Locked
Fra producer Sam Raimi kommer en ubarmhjertig horror-thriller, hvor luksus bliver dødbringende. Da Eddie (Bill Skarsgård) bryder ind i en luksus-SUV, træder han ind i en dødbringende fælde sat af William (Anthony Hopkins), en selverklæret årvågen, der leverer sit eget mærke af fordrejet retfærdighed. Uden mulighed for at undslippe må Eddie kæmpe for at overleve i en tur, hvor flugt er en illusion, overlevelse er et mareridt, og retfærdigheden skifter i højt gear.
Da en desillusioneret skuespiller møder en fattig servitrice i Paris, begynder deres uventede kærlighedshistorie. Men kan den overleve rampelysets skarpe stråler?
Beck 52: Den usynlige mand får premiere 26. september på DRTV. Filmen er en ny i rækken af kriminalfilm med Martin Beck og hans team, og den kommer til at tage seerne med på en intens rejse ind i et mord mysterium, der rører ved aktuelle samfundstemaer som toksisk maskulinitet og det digitale liv.
Beck: Den usynlige Mand – det handler den om
I filmen får Alex (Jennie Silfverhjelm) et alarmopkald om et brutalt mord, og hun beslutter sig for at tage den suspenderede Vilhelm og Josef (Martin Wallström) med sig ud til gerningsstedet. Mordet har en forbindelse til det digitale universitet Howl, som diskuterer, hvordan mænd passer ind i den moderne verden.
Samtidig bliver Martin Beck (Peter Haber), som nu arbejder i en anden del af politihuset, nødt til at involvere sig i sagen, da den tekniske rapport fra mordet matcher en person, han tidligere har efterforsket i forbindelse med “Balkonmanden”-sagen.
Under Anden Verdenskrig udpeger den britiske hær en gruppe kompetente soldater til at udføre en mission mod de nazistiske styrker bag fjendens linjer. En sand historie om en hemmelig britisk organisation fra Anden Verdenskrig; Special Operations Executive. Grundlagt af Winston Churchill, var deres irregulære krigsførelse mod tyskerne med til at ændre krigens gang og affødte moderne hemmelige operationer.
Følger de virkelige begivenheder omkring Magne Havnaa, Norges første cruiserweight-boksemester i 1990, efter han besejrede amerikaneren Richard Pultz. Hans bror Erling var en top-rangeret kickbokser, som senere deltog i Norges største røveri.
Den 22. september får danske seere adgang til en af årets mest ventede filmopplevelser, når Robbert Eggers Nosferatu får streamingpremiere på SkyShowtime.
Nosferatu er den gotiske fortælling om den frygtindgytende vampyrs forelskelse i en ung kvinde- en besættelse, der spreder sand rædsel som ringe i vandet.
Filmen er skrevet og instruert av Robert Eggers (The Lighthouse, The Northman) med Jeff Robinovog produceret af Jeff Robinov, John Graham, Chris Columbus, Eleanor Columbus og Eggers selv. På rollelisten ser vi Bill Skarsgård, Nicholas Hoult, Lily-Rose Depp, Aaron Taylor-Johnson, Emma Corrin, Ralph Ineson, Simon McBurney og Willem Dafoe.
Med sin blanding af gotisk uhygge, kunstnerisk dybde og en af tidens mest eftertragtede instruktører bag kameraet, er Nosferatu en film, der kalder på både anmeldere og publikum.
Apple Original Films har annonceret deres kommende romantiske drama All of You, som får global premiere på Apple TV+ 26. september 2025. Filmen, der har høstet stor anerkendelse efter sine visninger på Toronto International Film Festival og BFI London Film Festival i 2024, er både skrevet og spillet af Emmy-vinder Brett Goldstein (Ted Lasso, Shrinking), og instrueret af den prisvindende William Bridges (Black Mirror).
All of You – det handler den om
All of You fortæller en unik og følelsesladet historie om to bedste venner, der står over for en banebrydende test, der matcher sjælevenner. Denne test sætter deres forhold på prøve, og over de næste tolv år kæmper de for at modstå fristelsen til at udfordre de livsbaner, de hver især har valgt – inklusive ægteskab, børn og personlige tragedier – trods den ubestridelige følelse af, at de hører sammen.
Filmen byder på enrolleliste med Imogen Poots, Steven Cree og Zawe Ashton i hovedrollerne ved siden af Goldstein.
Der er gået ti lange år siden den første film om superduoen, og alting er ikke så super længere. Tina er blevet gift med en 89-årig, som bare nægter at dø, så hun endelig kan få arven. Bettina forsøger på sin side at holde modet oppe i et pilråddent ægteskab, hvor hun ikke laver andet end at passe den utaknemmelige mands barn. Og næsten værre endnu – ingen laver videoblogs længere, og efter et stort skænderi har pigerne mistet kontakten med hinanden. Livet er lort. Men da det slår klik for Tina til VIXEN awards, og optagelsen derfra går viralt, er Tina & Bettina pludselig på alles læber igen. Alle elsker en skandale, så de er mere aktuelle end nogensinde! De tilbydes en pladekontrakt med selveste Universal Music, og en usandsynlig popkarriere er i gang. De spiller store koncerter og ender på hitlisterne på Spotify, indtil de selvfølgelig ødelægger det for sig selv igen, og kun en sidste legendarisk koncert kan redde dem.
2023








