Ugens filmpremierer – Uge 37: Netflix, HBO Max og SkyShowtime
En god Film i uge 37?
Se vores ugeoversigt her? Se vores ugeoversigt her.
HBO Max har premiere på William Tell med danske Claes Bang i hovedrollen. Er du til actionkomedie så kan du tjekke Novocaine på SkyShowtime og på Netflix får du romatisk komedie i The Wrong Paris.
Vi lister film fra 2023 og nyere, der har premiere på streamingtjenesterne i løbet af ugen. Nogle af filmene kan have været på andre tjenester tidligere, så det er ikke nødvendigvis film, der har streamingpremiere her i ugen.
⬇ Tjek hele ugeguiden med filmpremierer herunder.
Dawn tror, hun skal med i et datingshow i Paris i Frankrig, men hun lander i Paris, Texas. Hun har en exitstrategi – indtil der opstår romantik på settet.
Da Nates drømmepige bliver kidnappet, viser hans manglende evne til at føle smerte at være en formidabelt våben i kampen for at få hende tilbage.
Schweiz 1307. Den schweiziske befolkning bliver stærkt undertrykt af magtfulde østrigske styrker. William Tell lever et stille liv på landet med sin familie og har svoret aldrig at begå vold efter sin tid i korstogene. Tell befinder sig dog lige pludselig uforvarende i en situation, hvor han må tage stilling i konflikten. Da den østrigske guvernør Gessler, som straf, tvinger Tell til at skyde et æble på sin søns hoved, beslutter William Tell at slutte sig til oprørerne for at stoppe blodsudgydelserne.
”Wonka” er baseret på Roald Dahls farverige og ekstraordinære verden fra ”Charlie og Chokoladefabrikken”, og fortæller historien om den unge Willy Wonka, som drømmer om at gøre lykken som chokolademager. Fyldt med håb og eventyrmod ankommer Willy Wonka til den store by med en masse ideer til den butik han vil åbne.
Dagdrømmere er dog ikke velkomne i byen, og Willy kommer hurtigt i problemer med både myndigheder, og folk der franarrer ham hans sidste penge. Dertil kommer en fornærmet Oompa-Loompa og endnu værre: Byens chokoladekartel, der indædt holder på at bevare deres chokolademonopol. Intet kan dog stoppe verdens største chokoladeopfinder!
Superstjernen Timothée Chalamet spiller den godhjertede titelkarakter og Hugh Grant er herlig som den drilske Oompa Loompa.
Jimmy Erskine er tidens mest frygtede teaterkritiker. Han lever lige så flamboyant, som han skriver, og har glæde af brutalt at nedkæmpe enhver skuespiller, der ikke opfylder hans standarder. Da ejeren af Daily Chronicle dør, og hans søn tager over, er Jimmy hurtigt i modstrid med sin nye chef og hans position truet. I et forsøg på at bevare den magt og indflydelse, han har så hellig, indgår Jimmy en faustiansk pagt med en kæmpende skuespillerinde, der vikler dem og chefen ind i et spændende, men dødbringende net af begær, afpresning og forræderi.
En sørgende far tager sin længe ventede hævn over en hensynsløs bande, der slog hans 7-årige søn ihjel under et bandeopgør juleaften.
Efter en fantastisk date bliver Bea og Bens brændende begær pludselig iskoldt – indtil de uventet genforenes til et bryllup. Nu må de lade, som om de er et par, for at bevare den gode stemning.










