Ugens filmpremierer – Uge 36: Disney+, Prime Video, Apple TV+, Netflix, Viaplay
Skal du se Film i uge 36?
Der er lidt flere filmpremierer på streamingtjenesterne i denne uge end sidste? Se vores ugeoversigt her.
Disney+ har i ugen premiere på live-action-film udgaven af Lilo & Stitch, der bliver tilgængelig på streamingtjenesten Disney+ fra den 3. september. På Apple TV+ står den på Denzel Washington i Spike Lee filmen Highest 2 Lowest, mens du på Prime Video får action med Liam Neeson i Ice Road: Vengeance og kan se Mark Wahlberg i Flight Risk.
Vi lister film fra 2022 og nyere, der har premiere på streamingtjenesterne i løbet af ugen. Nogle af filmene kan have været på andre tjenester tidligere, så det er ikke nødvendigvis film, der har streamingpremiere her i ugen.
⬇ Tjek hele ugeguiden med filmpremierer herunder.
Disney bekræfter, at den populære live-action-film Lilo & Stitch bliver tilgængelig på streamingtjenesten Disney+ fra den 3. september. Filmen, som er en nyfortolkning af den animerede klassiker fra 2002, har allerede opnået stor kommerciel succes i biograferne og rundede for nylig 1 milliard dollars i global indtjening. Filmen havde dansk biografpremiere 22. maj.
Filmen er instrueret af Oscar-nominerede Dean Fleischer Camp og har blandt andre Sydney Elizebeth Agudong, Billy Magnussen, Tia Carrere, Hannah Waddingham og Zach Galifianakis på rollelisten. Maia Kealoha debuterer som Lilo, mens Chris Sanders, som også lagde stemme til Stitch i den originale film, vender tilbage i rollen.
Historien følger den unge pige Lilo på Hawaii og hendes usædvanlige, rumvæsen-lignende kæledyr Stitch. Sammen danner de en alternativ familie, og filmen kombinerer humor, følelser og visuel varme med en hyldest til hawaiiansk kultur og landskab.
Samtidig med premieren på live-action-versionen tilbyder Disney+ også adgang til den oprindelige animationsfilm og hele Lilo & Stitch-franchisen. Ifølge Disney er der blevet streamet mere end 640 millioner timer fra franchisen globalt. En ny efterfølger er desuden under udvikling.
Big Rig-isvejschaufføren Mike McCann rejser til Nepal for at sprede sin afdøde brors aske på Mount Everest. Mens de er på en fyldt turistbus, der krydser det dødbringende 3.600 meter høje terræn på den berygtede “Road to the Sky”, støder McCann og hans bjergguide på en gruppe lejesoldater og må kæmpe for at redde sig selv, bussen med uskyldige rejsende og de lokale landsbyboeres hjemland.
“Highest 2 Lowest” markerer det længe ventede femte samarbejde mellem den ikoniske instruktør Spike Lee og den legendariske skuespiller Denzel Washington. Den nye film er en intens og moderne genfortolkning af Akira Kurosawas klassiske krimi-thriller High and Low, nu sat i hjertet af nutidens New York City.
I filmen spiller Denzel Washington en titan inden for musikbranchen – en mand med ry for at have “de bedste ører i branchen”. Men da han bliver offer for en kynisk bortførelses- og afpresningsplan, tvinges han ud i en livsfarlig moralsk konflikt.
Ud over Washington medvirker bl.a. Jeffrey Wright (“American Fiction”) og hiphopperen A$AP Rocky (“Zoolander 2”).
Filmen har streamingpremiere på Apple TV+ 5. september
I Flight Risk spiller Mark Wahlberg en psykopatisk, skaldet morder, der støder sammen med en FBI-agent på et overfyldt fly. Agenten er ved at stille et øjenvidne for retten, men Wahlbergs psykopat har andre planer med ham.
En enlig far og to kvinder begiver sig ud af deres hjems sikkerhed for at møde monstrøse væsner for at redde livet på en ung dreng.
Maries liv bliver vendt op og ned, da hun – lettere modvilligt – tager fra København til Velling i Vestjylland, fordi hendes livs kærlighed, Rasmus, har fået job som lærer på en højskole. Mens Rasmus hurtigt suges ind i højskolelivet, er mødet med Velling et kulturchok for Marie, der med sine malplacerede tirader gang på gang oplever, at hun ikke hører til blandt de lokale. Langsomt begynder hun dog at lytte mere, end hun taler, og lærer, at Velling måske alligevel er et sted for hende – og at hun selv har noget at tilbyde det lille samfund med den brevkasse, hun skriver. METER I SEKUNDET er en film om at falde til i de korte sætningers land – og om at falde til i sig selv.
2022
For de to bedste venner Becky og Hunter handler livet om at overkomme frygt og skubbe grænser. Men da de klatrer 600 meter op til toppen af en afsidesliggende, forladt radiomast, er de pludselig strandet uden nogen vej ned igen. Nu bliver Becky og Hunters ekspertise som klatrere sat på den ultimative prøve, når de desperat forsøger at overleve naturens kræfter, manglen på forsyninger og svimlende højder i denne adrenalinpumpende thriller med Jeffrey Dean Morgan.
2022
Ungdomsfilm om 13-årige Sasha, der gerne vil være stand-up komiker. Mest af alt vil hun gerne få sin far til at grine, for derhjemme minder alt om mor, der ikke lever mere. Sasha skriver i al hemmelighed en liste over alt, hvad hun skal gøre for at komme sig over sorgen: Hun skal barbere sit hår af, takke nej til en hundehvalp og frem for alt blive en Comedy Queen.
Bamse er en gribende og livsbekræftende film om en af Danmarks mest ikoniske musikere, Flemming “Bamse” Jørgensen, der i film bliver portrætteret af Anders W. Berthelsen. Filmen, som havde biografpremiere i 2022, og er instrueret af den anerkendte Henrik Ruben Genz, giver et nærgående portræt af den musikalske legende, der blev et nationalt symbol for både musik og menneskelig modstandskraft.
Filmen følger den unge Flemming, der som den eneste ud af 12 søskende bliver bortadopteret. Mens hans adoptivfar har store forventninger til, at Flemming skal tage over familiens fabrik, tager livet en helt anden drejning, da Flemming vælger at følge sin egen drøm: musikken. Mod sin fars ønsker bliver han frontmand i det legendariske band Bamses Venner, og dette valg får vidtrækkende konsekvenser for hans liv – både personligt og professionelt.
Filmen giver et sjældent indblik i hans liv, hans indre konflikter og ikke mindst hans utallige musikalske bedrifter, der har rørt millioner af danskere gennem årene.
20th Century Studios, New Regency og den anerkendte filmskaber David O. Russell står bag Amsterdam. Et originalt krimi-mysterie med tre nære venner, der befinder sig i centrum af et af de mest chokerende, hemmelige komplotter i amerikansk historie. Filmen er baseret på fakta, der møder fiktion, og har Christian Bale, Margot Robbie, John David Washington, Alessandro Nivola, Andrea Riseborough, Anya Taylor-Joy, Chris Rock, Matthias Schoenaerts, Michael Shannon, Mike Myers, Taylor Swift, Zoe Saldaña, Rami Malek og Robert De Niro i de bærende rollerne









