Ugens filmpremierer – Uge 30: Happy Gilmore 2, Wicked
Tid til filmhygge?
Hvilke filmpremierer kan du streame her i uge 30? Læs om alle de nye filmpremierer i vores ugeoversigt her.
Der er ny sjov og spas med Adam Sandler på golfbanen i Happy Gilmore 2 på Netflix og måske var Wicked på SkyShowtime også en filmaften værd.
Vi lister film fra 2022 og nyere, der har premiere på streamingtjenesterne i løbet af ugen. Nogle af filmene kan have været på andre tjenester tidligere, så det er ikke nødvendigvis film, der har streamingpremiere her i ugen.
⬇ Tjek hele ugeguiden med filmpremierer herunder.
Happy Gilmore er tilbage og denne gang får den direkte premiere på Netflix.
Happy Gilmore er nemlig langt fra færdig med golf. Adam Sandlers kortluntede legende forsøger at gøre et comeback og opfylde sin barndomsdrøm.
Adam Sandler, Julie Bowen, Dennis Dugan, Christopher McDonald og Ben Stiller gentager deres roller fra den originale film.
Reality Winner bestemmer sig tidligt for, at hun vil gøre tjeneste i militæret. Hun lærer arabisk i fritiden for at være så klar som muligt, når tiden er inde. Efter et hædret ophold i flyvevåbnet begynder hun at tvivle på sine livsvalg, og da hun støder på kompromitterende regeringshemmeligheder, er hun ikke langt fra den whistleblower, hendes navn er blevet forbundet med.
Dramakomedien Winner af Susanna Fogel (Booksmart) er en biografisk skildring af Reality Winners enestående livshistorie.
Er du fan af musicals og leder efter Wicked på streaming? Så er der godt nyt! Fra den 22. juli kan du streame filmen Wicked eksklusivt på SkyShowtime – en af årets mest ventede filmoplevelser, baseret på den elskede Broadway-musical.
Hvad handler Wicked om?
Wicked er den fascinerende forhistorie til Troldmanden fra Oz og fortæller den hidtil ufortalte historie om de to hekse Elphaba og Glinda. Filmen giver et nyt og rørende perspektiv på det klassiske univers – med Cynthia Erivo som den grønne og misforståede Elphaba og Ariana Grande som den populære og usikre Glinda.
De mødes som unge studerende på Shiz University og knytter et uventet bånd. Men deres veje skilles, da de møder den mægtige troldmand i Oz, hvilket fører dem til deres skæbner som henholdsvis den Onde Heks fra Vest og Glinda den gode heks.
Filmen er instrueret af Jon M. Chu (Crazy Rich Asians, In the Heights) og bygger på den prisvindende musical med musik af Stephen Schwartz og manuskript af Winnie Holzman, baseret på romanen af Gregory Maguire.
Pigen med nålen
Karoline, en ung fabriksarbejder, bliver forladt og gravid, mens hun kæmper for at komme ud af fattigdommen i København efter 1. verdenskrig. Midt i sin kamp møder hun Dagmar, en karismatisk kvinde, der driver et skjult adoptionsbureau i en slikbutik, hvor hun hjælper fattige mødre med at finde plejefamilier til deres uønskede børn. For at undslippe fattigdommen påtager Karoline sig rollen som amme.
Molly og Pelle er to elskede kæledyr uden noget til fælles. Molly er en snobbet racehund, mens Pelle er en fræk, adopteret gadekat. Sammen bliver de kastet ud i et uventet eventyr, da de bliver adskilt fra deres familie under en flytning.
I 1950’ernes Georgia diagnosticeres den 24-årige Flannery O’Connor med lupus. Nu skal hun plages af den samme sygdom, som tog hendes far fra hende, da hun var barn. Men sygdommen bliver hendes drivkraft. Nu er Flannery mere end nogensinde fast besluttet på, at hun vil gå over i historien som forfatter.
Wildcat er skrevet og instrueret af den flere gange oscarnominerede Ethan Hawke (Before Sunrise, Boyhood) og fortæller den sande beretning om den ansete Southern Gothic-forfatter Flannery O’Connor, her spillet af hans egen datter Maya Hakwe (Stranger Things, Asteroid City).
Kvantefysikeren Thomas er i gang med at løse en af videnskabshistoriens allerstørste gåder. På samme tid er han deltidsfar for sønnen Aleksander, som mest af alt ønsker sig mere tid med sin far. I det altopslugende arbejde med at bevise eksistensen af multiverset begynder versioner af ham selv fra parallelle verdner at konfrontere Thomas med de livsvalg, han selv har truffet, og tvinger ham til at finde svaret på det sværeste spørgsmål af dem alle; hvordan han skal være en tilstedeværende far for sin egen søn.
2022
Travis Block lever og kæmper i skyggerne. Som freelance håndlanger for staten er Block en farlig mand, hvis opgaver indebærer at redde undercoveragenter ud af problemer. Block opdager, at et hemmeligt program ved navn Operation Unity dræber almindelige borgere af grunde, som kun kendes af FBI-chefen Robinson. Han får han hjælp af en journalist, men fortid og nutid kolliderer, da hans datter og barnebarn bliver truet. Nu må Block redde dem, han elsker, og afsløre sandheden for at rette op på fortidens synder. Intet og ingen er i sikkerhed, når hemmeligheder skjules i Blacklight.











