Branche-Nyt

Tyske ARD og ZDF sikrer sig Fodbold EM 2028

De to tyske offentlige tv-kanaler, ARD og ZDF, har sikret sig eksklusive tyske rettigheder til at vise samtlige 51 kampe ved fodbold-EM 2028. Det er netop annonceret og i den forbindelse blev det også blev klart, at rettighederne er erhvervet direkte fra UEFA. Dette markerer et skift fra tidligere praksis, hvor ARD og ZDF delte rettighederne med andre aktører som RTL og Telekom. Under EM i Tyskland sidste år blev kampene eksempelvis også vist på betalingsplatformen MagentaTV.

Prisen på rettighedspakken er ikke blevet offentliggjort. Udover rettighederne til EM 2028 har ARD og ZDF også forlænget deres aftaler om at vise kampe med det tyske landshold. Dette inkluderer opgør i UEFA Nations League, samt kvalifikations- og venskabskampe frem mod både VM i 2026 og EM i 2028.

EM 2028 bliver afholdt i Storbritannien og forventes som sædvanligt at finde sted i juni og juli. De præcise datoer er endnu ikke fastlagt, da UEFA stadig arbejder på at færdiggøre turneringskalenderen.

De danske rettigheder til EM 2028 slutrunden blev allerede købt tilbage i 2020 af DR og TV 2. DR og TV 2 har desuden købt rettighederne til FIFA VM-fodboldslutrunden i 2026.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard