TV-Nyt

TV-kanaler – sådan har seerandelen udviklet sig fra 2017 – 2019

TV 2 og DR1 har styrket sin position over de senere år, viser tallene for de seneste tre år ifølge Kantar Gallup Seer-Undersøgelsen. TV 2 og DR1 tegner sig for tæt ved halvdelen af den samlede tv-sening.

TV 2 News er gået markant frem, særligt 2019 var et godt år for kanalen. 2019 bød derimod på en væsentlig tilbagegang for DR2. DR har netop fra nytår lukket de tre kanaler DR3, DR Ultra samt DR K. Af disse tre, så er det DR K der har ligget mest stabilt. Det skal blive interessant at se, om lukningen af DR K kan påvirke DR2’s seertal positivt i 2020. Umiddelbart så mister DR samlet set naturligt nok seere på lukningerne.

De tre Discovery Networks kanaler, der er med i listen, er alle gået en lille smule tilbage over de tre år, men mere væsentlig for disse er, at de kanaler røg ud fra nytår. Her godt en måned efter Discoverys exit fra Yousees tv-pakker er seertiden på kanalerne faldet med næsten 50 pct, og det kommer til at lave nogle forskydninger i 2020.

I 2020 skal vi også skal forholde os til den nye sportskanal TV 2 Sport X, og følge udviklingen i forhold til tv-kanalen Xee fra YouSee/Fox, der i 2020 har sit første hele fulde år med Premier League og en bred distribution hos de danske tv-udbydere.

 

Bemærk at ovenstående er tal for den periode, hvor Kantar seerundersøgelsen har opgjort tallene efter den nye metode, der også indregner den sening, som sker via bl.a. streaming 1-7 dage efter tv-visningen. Går man længere tilbage end 2017, så er tallene ikke helt sammenlignelige.

Kilde: Kantar Gallup Seer-Undersøgelsen

Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard