Branche-Nyt

TV 2s tekst-tv hitter på iPad

ttv 450Tekst-tv hører som bekendt til i kategorien af de lidt ældre medier men er fortsat et utroligt effektivt og populært medie. I 2010 havde TV 2 hele 1,4 mio. ugentlige tekst-tv-brugere, og styrkede dermed positionen som Danmarks største tekst-tv.

TV 2 har nu taget konsekvensen af denne popularitet og lanceret en tekst-tv-applikation til iPhone og Android-telefonerne og senest også en applikation til Apples iPad.

– Her kan man virkelig tale om, at den gamle verden møder den nye, og vi mener, at en tekst-tv-applikation til iPad giver rigtig god mening, fordi det giver brugeren en velkendt adgang til nyheder og andet fra TV 2 uden at skulle ”overtage” fjernsynet, siger Jan Hoffmann, der har ansvaret for TV 2s mobile løsninger.

Erfaringer fra andre europæiske tv-stationer viser den samme tendens til, at kombinationen af tekst-tv og nye medier er populær blandt brugerne. Tekst-tv applikationen kommer også annoncørerne til gode, da alle de annoncører, der er på tekst-tv, automatisk også vil være på iPad, iPhone og Android-telefonerne.  

TV 2s tekst-tv app til iPad nr. 1 i App Store
TV 2s nye tekst-tv-applikation til iPad røg i sidste uge helt til tops som nr. 1 i Apples App Store. Lige nu ligger den som nr. 10.

Tekst-tv-applikationen er udviklet internt i TV 2.

Download af TV 2s apps:
Alle TV 2s apps kan downloades ved at sende en sms med ordlyden ”APP” til 1234 (alm. trafiktakst). TV 2s apps kan naturligvis også hentes via Apples App Store og Android Market.

Kilde: TV 2 presse

cshow

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard