Streamingnyt

TV 2 Play giver adgang til alle nye Tomgang afsnit fra mandag

Tomgang TV 2 Zulu
Fra ”Tomgang” (fra venstre): Rune Klan, Mick Øgendahl, Sarah Grünewald og Sami Darr.
(Foto: Mikkel Tjellesen / TV 2)

I bedste Netflix stil, så vælger TV 2 nu for første gang at lægge en helt ny sæson af en dansk serie ud på TV 2 PLAY, inden den er vist på tv.

Det er komedieserien Tomgang med Mick Øgendahl, der får fornøjelsen. Serien starter sin anden sæson på TV 2 Zulu mandag aften og samme dag kan alle afsnit streames i forbindelse med tv-premieren på første afsnit.

– Vi satser stort på det populære danske indhold på TV 2 PLAY, og nu prøver vi for første gang at lægge en ny, dansk fiktionsserie ud på PLAY, inden den er sendt på tv. Vi er meget spændte på, hvordan seerne vil tage imod vores tilbud, og vi vil i den kommende tid prøve lignende nye tiltag af på PLAY, i forbindelse med at vi investerer yderligere i vores tv-tjeneste. TV 2 PLAY skal fortsat være førende på det danske indhold – især på fiktion, sport og comedy – og vi tænker indhold på PLAY på linje med TV 2s nichekanaler, siger Sune Roland, der er kanalchef for TV 2 Networks og for TV 2 PLAY.

Ud over hele den nye sæson af ’Tomgang’ kan PLAY-brugerne også se hele den første sæson af serien på TV 2 PLAY.

Kilde: TV 2

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard