TV-Nyt

TV 2 fornyer aftale om James Bond film

james-bond-tv2TV 2 og Metro-Goldwyn-Mayer har fornyet James Bond – filmrettighederne.

Med aftaleforlængelsen følger rettighederne til at sende samtlige James Bond-film på TV 2 og TV 2 PLAY til udgangen af 2018 inklusive tv-premieren på det 24. James Bond-eventyr ’Spectre’.

TV 2 og Metro-Goldwyn-Mayer (MGM) har fornyet parternes licensaftale til det samlede James Bond-katalog til udgangen af 2018. Aftalen inkluderer en tv-premiere på Albert R. Broccoli’s EON Productions, Metro-Goldwyn-Mayer Studios og Sony Pictures Entertainments film ’Spectre’.

– James Bond-filmene indgår perfekt i vores sendeplaner for weekenderne. Filmene er både nostalgiske og moderne – det er et dynamisk brand med en kæmpe følgeskare i Danmark. Vi føler, at filmene hører hjemme hos TV 2, og vi meget tilfredse med, at vi har kunnet forny vores aftale med MGM, siger TV 2s kanalchef, Lotte Lindegaard.

– Bond-franchisen er en dyrebar del af MGM’s filmarkiv. Vi er begejstrede over, at vi kan udbygge vores samarbejde med TV 2 og forsat er i stand til at dele disse ikoniske film med en ny generation af danske seere, siger Chris Ottinger, chef for Worldwide Television Distribution & Acquisitions.

TV 2 har som tilføjelse til de almindelige tv-rettigheder også sikret sig on demand-rettigheder til Bond-kataloget, således at samtlige Bond-film kan ses på TV 2 PLAY i en periode i forbindelse med visningen på tv.

TV 2 sikrede sig for første gang adgang til Bond-kataloget med virkning fra januar 2015.

Kilde: TV 2

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard