TV-Sport Nyt

TV 2 forlænger Tour de France-rettigheder til 2030

- aftalen indeholder også andre løb

Danske cykelfans vil i de kommende år fortsat kunne følge stjerneryttere som Jonas Vingegaard, Tadej Pogacar og Remco Evenepoel kæmpe om den gule førertrøje i Tour de France på TV 2, TV 2 Play og TV 2s sportskanaler. Dette sikres af en ny femårig forlængelse med Amaury Sport Organisation (A.S.O.).

TV 2s sportsdirektør, Frederik Lauesen
TV 2s sportsdirektør, Frederik Lauesen. (Foto: Per Arnesen/TV 2)
Foto: Jens Wognsen

Frederik Lauesen, TV 2s sportsdirektør, udtaler:

“Rettigheden til at vise Tour de France for danskerne er en hjørnesten i TV 2s sportstilbud. Derfor er jeg utroligt glad for, at vi nu kan lægge yderligere fem år til varigheden af vores lange og gode samarbejde med A.S.O., der står bag Tour de France.”

“Cykling er en kernerettighed for TV 2, og med de mange dygtige danske ryttere, der i disse år imponerer på landevejene, er interessen for at følge cykling voksende. Derfor er denne pakke med de mange fantastiske cykelløb, som A.S.O. står bag, yderst attraktiv. Den tæller fra de store forårsklassikere til Vuelta a España og selvfølgelig Tour de France som kronen på værket,” siger Frederik Lauesen.

Cykelrettigheder TV 2

Den nye rettighedsaftale tæller i alt 18 cykelløb. En god blanding af prestigefyldte Grand Tour-løb og ikoniske endagsløb, som fordeler sig således:

Mænds Cykelløb:

  • Tour de France
  • La Vuelta
  • Paris-Roubaix
  • Liège-Bastogne-Liège
  • La Flèche Wallonne
  • Paris-Nice
  • Criterium du Dauphiné
  • Cyclassics Hamburg
  • Eschborn Frankfurt
  • Clasica San Sebastian
  • Paris-Tours
  • Tro Bro Leon
  • Volta Catalunya

Kvindernes Cykelløb:

  • Tour de France Femmes avec Zwift
  • La Vuelta Femenina by Carrefour.es
  • Paris-Roubaix Femmes avec Zwift
  • Liège-Bastogne-Liège Femmes
  • La Flèche Wallonne Femmes

TV 2 har dækket Tour de France siden 1989. Det begyndte med et resumé af dagens etaper, og 8. juli 1990 sendte TV 2 Tour de France for første gang live. Gennem årene er Tour de France blevet en ikonisk begivenhed, som vi danskere gerne trækker i skyggen for at se.

Kilde: TV 2 presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard