Turners Adult Swim lanceres hos Viafree
Nordic Entertainment Group (NENT Group) og Turner meddeler, at det Turner-ejede Adult Swim lanceres på Viafree til sommer. Indholdet, der består af både animerede og live action komedier, vil være tilgængelig på Viafree pr. 1. august.
Adult Swim vil være tilgængelig på Viafree i Danmark, Norge, Sverige, og Finland og bestå af hundreder af afsnit allerede ved lancering, hvorefter nyt indhold vil blive tilføjet hver måned. Indhold vil blive tekstet til de lokale nordiske sprog.
“Samarbejdet med Turner og Adult Swim er et godt match med Viafree og NENT Groups vækststrategi for AVOD. Ved at bygge genre specifikke vertikaler med indhold i topkvalitet, ønsker vi at vokse og udvide vores tilbud, det føles godt at have en stærk partner som Turner sammen med den fantastiske vifte af komedie shows som Adult Swim tilbyder, siger Alexander Bastin, SVP og leder af Viaplay & Viafree hos NENT Group.
Den brede vifte af programmer vil omfatte de seneste sæsoner af Adult Swims nuværende indhold; fra den multi Emmy-belønnede Robot Chicken til den stjernebesatte The Eric Andre Show og Pickles. Indholdet vil også omfatte nogle af Adult Swims mest elskede serie fra deres omfattende arkiver som kult-serien Samurai Jack og de helt nye titler Hot Streets and Jellies. Alle disse programmer vil være tilgængelige på Viafree pr. 1. august.
I USA ses Adult Swim i 94 millioner amerikanske hjem, og det største tv-netværk hos kabel-tv udbydere i målgruppen 18-34 og 18-49 år.