Tre nye Netflix-film får dansk biografpremiere – kort før de kan streames
Efteråret er ofte højsæson for filmpremierer. Selvom Netflix-film som regel får premiere direkte på tjenesten, vælger streamingtjenesten indimellem at give enkelte titler en biografpremiere først – typisk når der er tale om store satsninger med potentiale til prisnomineringer.
Sådan er det også med tre kommende film: A House of Dynamite, Frankenstein og Jay Kelly. Det er produktioner, som Netflix anser for at være blandt deres mest ambitiøse i år.
Så hvis du ikke har et Netflix-abonnement, ønsker at opleve filmen på det store lærred, eller bare vil se én af disse film så hurtigt som muligt, er muligheden der – i hvert fald, hvis du befinder dig i nærheden af en af de udvalgte biografer. Vi har fundet nogle bio muligheder til hver enkelt titel nedenfor.
A House of Dynamite i biografen fra 9. oktober
A House of Dynamite er instrueret af Oscar-vinderen Kathryn Bigelow (‘The Hurt Locker’) og har Idris Elba i rollen som en amerikansk præsident, der må træffe endog meget svære beslutninger.
Da et enkelt missil uden kendt afsender skydes mod USA, begynder der et kapløb for at finde ud af, hvem der er ansvarlig, og hvordan der skal reageres.
Rebecca Ferguson , Gabriel Basso og Jared Harris er også på rollelisten.
I udvalgte danske biografer fra 9. oktober og på Netflix fra 24. oktober.
Vi har fundet filmen i disse Biografer
Øst for Paradis Århus – se spilletider her
Empire Bio KBH – se spilletider her
Grand Teatret KBH søn, 12 okt. 16:30
Valby Kino – se spilletider her
Biffen Nordkraft Ålborg 9. oktober 20:40, 10. oktober 20:30, Lør 11/10 20:30, Søn 12/10 20:30, Ons 15/10 20:30
Frankenstein i biografen fra 23. oktober
Den Oscar-vindende instruktør Guillermo del Toro filmatiserer Mary Shelleys klassiske fortælling om Victor Frankenstein – en genial, men egoistisk videnskabsmand, der vækker et væsen til live i et monstrøst eksperiment, der i sidste ende fører til både skaberens og den tragiske skabnings undergang.
Filmen har danske navne på rollelisten og får premiere globalt på Netflix den 7. november.
Den Oscar-vindende instruktør Guillermo del Toro filmatiserer Mary Shelleys klassiske fortælling om Victor Frankenstein – en genial, men egoistisk videnskabsmand, der vækker et væsen til live i et monstrøst eksperiment, der i sidste ende fører til både skaberens og den tragiske skabnings undergang.
Nikolaj Lie Kaas og Lars Mikkelsen er på rollelisten.
Jay Kelly i biografen fra 20. November
Netflix har sat premieredato og frigivet teaser (se den ovenfor) på en ny film fra den Oscar-nominerede instruktør Noah Baumbach. Jay Kelly, en dybt personlig og humoristisk coming-of-age-komedie for voksne, har premiere den 5. december og samler et imponerende ensemble foran og bag kameraet.
Jay Kelly – det handler den om
Jay Kelly følger den ikoniske skuespiller Jay Kelly (spillet af George Clooney) og hans mangeårige manager Ron (Adam Sandler), der begiver sig ud på en impulsiv rejse gennem Europa. Hvad der starter som en professionel tour udvikler sig hurtigt til en refleksiv og følelsesladet rejse, hvor de to mænd tvinges til at konfrontere deres fortid, forholdene til dem, de elsker – og de eftermæler, de efterlader.
Filmen balancerer tragikomik og dybfølt karakterudvikling, i klassisk Baumbach-stil. Med manuskript skrevet af Baumbach og Emily Mortimer (som også medvirker i filmen), byder Jay Kelly på en moden og bevægende fortælling om alder, venskab og selvindsigt.
Ud over Clooney og Sandler, der forener kræfter for første gang i en spillefilm, medvirker også Laura Dern, Billy Crudup, Riley Keough, Grace Edwards, Stacy Keach, Jim Broadbent, Patrick Wilson, Eve Hewson.
Filmen er produceret af David Heyman (Marriage Story, Once Upon a Time in Hollywood) og Amy Pascal (Little Women, Spider-Man: No Way Home).
Filmen har premiere i de danske biografer den 14. november og kan streames på Netflix fra den 5. december.
Vi har fundet filmen i disse biografer
Skanderborg , Biografen fra 20/11 – 26/11
Øst for Paradis Århus 20/11






