TV-Nyt

Tour de France på TV 2 helt frem til 2023

Tour de France TV 2TV 2 har sikret sig rettighederne til Tour de France i yderligere fire år til og med 2023. I den nye kontrakt har TV 2 også mulighed for at sende Tour-dækning i primetime.

I en årrække har TV 2 delt rettigheden med DR, men i den nye kontrakt har TV 2 alle Tour-rettigheder, og det betyder bl.a., at TV 2 og TV 2 PLAY fra 2020 har mulighed for at sende et Tour de France-program i primetime.

– I den skarpe konkurrence om sportsrettigheder er jeg både glad for og stolt over, at det er lykkedes at sikre Tour de France på TV 2 mange år frem. Tour de France-seningen i Danmark er blandt de største i verden i forhold til befolkningstallet, og det vil naturligvis give Tour-interessen en ekstra dimension, hvis det lykkes at få starten på verdens største cykelløb til Danmark i den nye rettighedsperiode, siger sportschef Frederik Lauesen, TV 2.

– Tour de France er noget helt særligt for os på TV 2, hvor vi har udviklet dækningen gennem mere end 25 år – i år med bl.a. et nyskabende studie i et fransk alpelandskab placeret på Kvægtorvet. I dag er Touren på TV 2 lyden af dansk sommer, og Tour de France er en begivenhed, som rigtigt mange danskere har et forhold til.

Masser af cykling på TV 2, TV 2 SPORT og TV 2 PLAY
Aftalen med rettighedshaveren til Tour de France, ASO, betyder også, at etapeløbene Paris-Nice og Critérium du Dauphiné samt cykelklassikere som Paris-Roubaix, Liège-Bastogne-Liège, La Flèche Wallonne m.fl. kan følges på TV 2s kanaler til og med 2023.

Ud over Tour de France har TV 2, TV 2 SPORT og TV 2 PLAY en lang række cykelrettigheder i resten af 2017-sæsonen. Det gælder især det store etapeløb La Vuelta a España, der indledes 19. august, EM og VM i landevejscykling, EM og VM i banecykling, mindre etapeløb som Arctic Race og Vuelta a Burgos samt flere éndagsløb, bl.a. det traditionsrige Paris-Tours.

Kilde: TV 2

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard