Tour de France 2014 på TV 2 – TV oversigt
På lørdag går starten på den 101. udgave af Tour de France – så bliver det ikke større for alle, hvis hjerte banker for cykling. TV 2 hopper igen i sadlen og dækker løbet med entusiasme, viden og nye tiltag.
Bjergetaper, vilde nedkørsler, massespurter, stigninger uden for kategori, den gule trøje og kindkys på sejrsskamlen. Snart er det tid til årets længe ventede højdepunkt for alle danske cykel-fans: Tour de France. Cykelløbet, der på lige fod med rosévin, strandture og grill er blevet en fast bestanddel af mange danskeres sommer.
Også i år er alle sejl sat til hos TV 2, hvor løbet selvfølgeligt bliver dækket massivt på TV 2, tv2.dk og TV 2 PLAY. TV 2 har vanen tro et stærkt hold af cykelkommentatorer og reportere i Frankrig, nemlig Dennis Ritter, Rolf Sørensen, Jørgen Leth, Stéphanie Surrugue, Claus Elming m.fl.
TV Guide Tour de France 2014 TV 2
Herunder kan du se alle sendetider for Tour de France 2014 på TV 2.
Se TV 2 gratis på computer,mobil og tablet under hele Tour de France.
Prøv Watz Me Now gratis i en måned. (tjenesten virker kun i DK)
Søndag den 20. juli
TV 2: kl. 12.10-13.10: TV2 på Tour – i Danmark
TV 2: kl. 13.15-14.20: Tour de France-studiet
TV 2: kl. 14.25-17.25: Tour de France: 15.etape
TV 2: kl. 17.30-17.55: Tour de France-studiet
TV 2: kl. 18.25-18.50: TV2 på Tour – i Frankrig
Mandag den 21. juli
TV 2: kl. 12.10-13.10: TV2 på Tour – i Danmark
TV 2: kl. 16.10-16.55: Tour de France-studiet
TV 2: kl. 17.20-17.50: Tour de France-studiet
TV 2: kl. 18.30-18.50: TV2 på Tour – i Frankrig
Tirsdag den 22. juli
TV 2: kl. 12.10-13.10: TV2 på Tour – i Danmark
TV 2: kl. 13.15-13.55: Tour de France-studiet
TV 2: kl. 14.10-17.25: Tour de France: 16.etape
TV 2: kl. 17.30-17.55: Tour de France-studiet
TV 2: kl. 18.30-18.50: TV2 på Tour – i Frankrig
Onsdag den 23. juli
TV 2: kl. 12.10-13.00: TV2 på Tour – i Danmark
TV 2: kl. 13.05-13.20: Tour de France-studiet
TV 2: kl. 13.25-17.25: Tour de France: 17.etape
TV 2: kl. 17.30-17.55: Tour de France-studiet
TV 2: kl. 18.30-18.50: TV2 på Tour – i Frankrig
Torsdag den 24. juli
TV 2: kl. 11.10-11.55: TV2 på Tour – i Danmark
TV 2: kl. 12.10-12.50: Tour de France-studiet
TV 2: kl. 12.55-17.25: Tour de France: 18.etape
TV 2: kl. 17.30-17.55: Tour de France-studiet
TV 2: kl. 18.30-18.50: TV2 på Tour – i Frankrig
Fredag den 25. juli
TV 2: kl. 12.10-13.10: TV2 på Tour – i Danmark
TV 2: kl. 13.15-13.55: Tour de France-studiet
TV 2: kl. 14.10-17.25: Tour de France: 19.etape
TV 2: kl. 17.30-17.55: Tour de France-studiet
TV 2: kl. 18.30-18.50: TV2 på Tour – i Frankrig
Lørdag den 26. juli
TV 2: kl. 12.10-13.10: TV2 på Tour – i Danmark
TV 2: kl. 13.15-14.20: Tour de France-studiet
TV 2: kl. 14.25-17.25: Tour de France: 20.etape
TV 2: kl. 17.30-17.55: Tour de France-studiet
TV 2: kl. 18.25-18.50: TV2 på Tour – i Frankrig
Søndag den 27. juli
TV 2: kl. 12.10-13.05: TV2 på Tour – i Danmark
TV 2: kl. 13.10-13.40: Tour de France-studiet
TV 2: kl. 13.45-15.00: Tour de France: Kvindernes løb i Paris
TV 2: kl. 15.05-19.15: Tour de France: 21.etape
TV 2: kl. 19.20-20.00: TV2 på Tour – i Frankrig
TV 2’s Tour hold
Til at følge det fantastiske cykelløb og lave masser af godt tv har TV 2 sat et hold bestående af både garvede og mere uprøvede folk.
Dennis Ritter skal igen sikre den søde musik i kommentatorboksen sammen med Jørgen Leth og Rolf Sørensen. Det er altid en fantastisk oplevelse at høre den trio.
Thomas Kristensen har taktstokken i studiet i Odense, hvor han har Henrik Jul Hansen som sin faste gæst – akkompagneret af en hel række skiftende gæster.
TV 2 gentager sidste års succes med Stéphanie Surruque som vært for deres lille, mobile studie i Frankrig, og reportertrioen i Frankrig er også en blanding af nyt og gammelt. Rasmus Staghøj er ny mand på Touren. Jasper Stadum er med igen-igen. Og Claus Elming har fået endnu et år i Tour de France-trøjen i Frankrig.
Nye Tour-programmer i fladen
I år er der på alle etape-dage to nye programmer i TV 2s sendeflade, nemlig ‘TV 2 på Tour – i Danmark’ og ‘TV 2 på Tour – i Frankrig’.
– ‘TV 2 på Tour – i Danmark’ er en videreudvikling af forsøget fra sidste år. Vi tager rundt til ti danske byer, hvor vi med afsæt i Tour de France laver børnecykelløb, ungdomscykelløb og voksencykelløb. Det er Tour de France på storskærm lige fra Nordjylland til Nordsjælland. Det vil vi gerne lave, for det inkluderer danskerne, og det er indbegrebet af TV 2 Sporten – hele Danmarks hjemmebane, siger John Jäger chef for TV 2 Sporten og fortsætter:
– ‘TV 2 på Tour – i Frankrig’ er også en videreudvikling af noget velkendt. Vi har i mange år haft et program klokken 18.25-18.55, hvor vi samler hele Touren op på en skarp halv time. Alt, hvad der er sket på dagens etape, bliver analyseret, diskuteret og behandlet, og samtidig bliver der set frem mod morgendagen. ‘TV 2 på Tour – i Frankrig’ er en spritny version af det program, siger John Jäger.
Dokumentar om Jørgen Leth
I år har TV 2 også en ekstra gave til seerne under Tour de France, når der bliver sat fokus på den mand, som mange – mere end noget andet – forbinder med Tour de France, nemlig Jørgen Leth. Det sker med en dokumentar tirsdag 22. juli klokken 20.00, der vil give seerne et unikt indblik i Jørgen Leth og hans måde at arbejde på – og passion for – Tour de France.
– I år laver vi en lille dokumentar om Jørgen Leth. Der er jo ingen tvivl om, at når man hører Jørgen Leths stemme, så hører man TV 2 og Tour de France. Derfor har vi i år besluttet os for, at vi vil lave et program, som skal skildre, hvordan Jørgen Leth arbejder under Touren, siger John Jäger.
Tour.tv2.dk er allerede i luften
TV 2s Tour de France-site er i luften på tour.tv2.dk. Sitet går helt tæt på Alberto Contador, Chris Froome og alle de andre stjerner, og brugerne kan studere alle etaperne i selskab med den tidligere Tour de France-vinder Carlos Sastre, der har fundet frem til alle hemmelighederne på hver af de 21 etaper.
På tour.tv2.dk kan cykelentusiasterne også finde de seneste analyser og blogs af kendte eksperter som Jørgen Leth, Dennis Ritter, Kim Plesner og Michael Mørkøv (om feltet indefra), der alle med skarp pen udlægger Tour-teksten.
Når Touren starter, får brugerne Danmarks suverænt bedste LIVE fra Touren med eksperter i livechatten hver dag og i godt selskab med Michael Rasmussen, Henrik Jul Hansen, Kim Plesner, Stéphanie Surrugue med flere.
Og så er der mulighed for at sætte sig selv i sportsdirektørbilen og sætte sit helt eget hold til Tour de France. Sætter man sit eget managerhold, deltager man samtidig i konkurrencen om bl.a. en racercykel til en værdi af over 50.000 kroner.
Tour-app inkl. TV 2 PLAY
TV 2 ruller også Touren ud på mobilen, hvor Tour-appen giver brugerne seneste nyt om Tour de France fra Danmarks bedste cykelredaktion. Tour-appen tilbyder det fulde overblik over alle etaper og muligheden for at følge med live med et TV 2 PLAY-abonnement.
Tour-appen giver også ligesom Tour-sitet overblik over alle ryttere og stillinger, og så er der mulighed for at få direkte besked, når der sker noget afgørende i cykelløbet.
TV 2 PLAY uden afbrydelser
Touren kan naturligvis også følges live på TV 2 PLAY, hvor signalet fra TV 2 sendes på en ekstra kanal uden afbrydelser. Kanalen kan også ses på tv-skærmen via AirPlay.
TV 2 PLAY tilbyder også udsendelserne fra TV 2 on demand, og derudover arbejdes der også på at give brugerne en eksklusiv mulighed for at komme med op på motorcyklen med et mobilt kamera, der følger med feltet rundt.
’TV 2 Optour’ på Facebook og Twitter
På de sociale medier dækker TV 2 Touren på en ny og spændende måde. Initiativet, der har fået navnet ’TV 2 Optour’, bliver underholdende og lærerigt, og det bliver en hyldest til Tourens skæve side. ’TV 2 Optour’ leverer Touren til dem, der kan se det sjove i Oleg Tinkovs citater, forguder Chris Anker og elsker Leths vendinger.
Brugerne får blandt andet analyseret dagens etape gennem Chris Ankeur (udtales Ankørr) skalaen og får forklaret de sværeste cykeludtryk igennem TV 2s ’Cyklopædi’.
Følg med på https://www.facebook.com/tv2optour og @tv2optour på Twitter.
Endelig gentager TV 2 sidste års succes med siden ’Cykling på TV 2’ på Facebook, hvor Stéphanie Surrugue igen i år laver sit populære takeover på gruppen og beretter i tekst, lyd og billede om Touren indefra.
Tour-start på snoede veje i England
Det bliver et specielt Tour de France i år, for løbsruten er meget spændende og udfordrende og vil med garanti sætte favoritterne på en hård prøve. Feltet starter på smalle og snoede veje i England, og på femte etape, hvor rytterne er i Frankrig, skal de forcere hele ni vanskelige brostensstykker, de såkaldte pavéer, der indgår i forårsklassikeren Paris-Roubaix.
Det har tidligere voldt nogle af Tour-rytterne store problemer, da de ikke er ikke vant til at køre på brosten, så der er stor risiko for styrt på denne etape. Bagefter kommer masser af hårde bjergetaper.
Vil det være i år, at det igen lykkes Team-Tinkoff-Saxos Alberto Contador at vinde det mest prestigefyldte cykelløb? Eller bliver det året, hvor den tidligere Vuelta a Espana og Giro d’Italia-vinder Vinzenco Nibali endelig gafler det allerstørste trofæ? Uanset hvad er der lagt i kakkelovnen til et yderst spændende løb i år.
– Tour de France i år bliver sjovt og anderledes og uforudsigeligt. Jeg glæder mig rigtig meget til selve løbet. Løbet er altid stjernen. Der er tre favoritter i år, Froome, Contador og Astanas italienske kaptajn Nibali samt en del unge ryttere, der kan overraske. Og så har vi tre danskere med, Lars Bak, Michael Mørkøv og sidste års danske Tour-helt Jakob Fuglsang, der skal køre som en slags luksushjælperytter for Nibali. Alt i alt er Touren dejligt svær at forudsige denne gang, siger souschef på TV 2 Sporten, John Jäger.
Kilde: TV 2