Thomson TV designet af tidligere B&O mand lander i butikkerne til juni
TCL har en klar ambition om at tage en trendsættende rolle i udformningen af smukke TV, der passer perfekt ind i interiøret i dit hjem. For at understøtte denne ambition blev den anderkendte danske chef designer Flemming Møller Pedersen, tidligere B&O, ansat som Direktør for afdelingen Creative Center hos TCL.
Det har nu afstedkommet det nye 55″ 4K Ultra HD SmartTV fra THOMSON, der signalerer de designmæssige visioner fremadrettet fra TCL/THOMSON; et TV der er lige del møbel som TV. Det er ifølge TCL/Thomson en uforglemmelig kombination af billedkvalitet, lydoplevelse og design.Billedmæssigt satser der på Ultra HD og den nyeste Quantum dot teknologi, og lydmæssigt er der fokuseret på en unik og kraftfuld lydoplevelse, serveret af et Harman Kardon lydsystem, og så ikke mindst et smukt og harmoniske design.
Designet er gennemtænkt ned til mindste detalje gennem et moderne men alligevel klassisk og langtidsholdbar design, bygget af førsteklasses materialer og overflader. Et design der tydeligt viser, at TVet skal være lækkert og nydeligt at se på; også bagfra. Magnet bagbeklædning sikrer, at der ikke ses synlige kabler og stik.
Harman Kardon har været med i hele udviklingen af lydsystemet på 2 x 30w, der har fået “Level A” stempel fra Harman Kardon. Dette sikrer en helt uhørt lydoplevelse i forhold til de fleste af dagens TV. Fra starten var det et krav, at lydoplevelse skulle være i særklasse. Flemming udtaler, at dette blev sikret ved bl.a. at højttalerne blev vendt mod brugeren, få ekstra højttaler volume, god bas og sikre klare mellemtoner og diskant. Alle ændringer blev foretaget i respekt for designet og ønsket om at entrere stuen på en høflig og tankevækkende måde.
Vi har fra starten set det som en ekstrem styrke, at Flemming har Skandinaviske rødder, idet han dermed kender til de stolte Skandinaviske designtraditioner. Som Flemming selv udtaler “Ofte bliver den nordiske design stil udtrykt med tre ord “Less is more”. Nu ser vi det første masseproducerede TV, hvor man kan se effekten af ansættelsen af Flemming M. Pedersen. Derfor er det også med meget stor glæde vi ser frem til at lancere dette tv. TVet forventes i butikkerne omkring juni måned. Vejledende pris er 17.999,-
Thomson 55UA9806
- 4K Ultra HD / Quantum Dot teknologi for virkelighedstro billedeoplevelse
- Niveau A Harman Kardon 2x30W lydsystem
- 1000Hz CMI / HDMI 2.0 / HEVC (kommende standard for 4K videodistribution)
- SmartTV m. 4K Netflix (fra 3. kvatal 2015)
- DVB-T2/C/S2
- Quad Core processor
- Aktiv 3D
Kilde: Strong Scandinavia