Fra den 1. marts viser Xee som de første i Danmark de sidste seks episoder af den udvidede sæson 10 allerede dagen efter premieren i USA.
Serien er en af de mest sete serier på Xee og byder på masser af postapokalyptisk spænding og gys. Seriens anden del består af seks splinternye afsnit, som vil blive vist på Xee allerede dagen efter, at afsnittene får premiere i USA. Den 1. marts klokken 22 vises det første afsnit ud af seks. Herefter vil de fem næste afsnit i den udvidede sæson udkomme eksklusivt på Xee hver mandag.
Efter hvert afsnit vises talkshowet ’The Talking Dead’, hvor værten Chris Hardwick uge efter uge inviterer nye spændende gæster ind i studiet for at tale om ugens afsnit.
Sidste del af sæsonen byder også på en række gæsteoptrædener, blandt andet fra Robert Patrick, bedst kendt for sine roller i ’Terminator 2’ og ’The X-Files’, og fra Okea Eme-Akwari, bedst kendt for sin rolle i action thrilleren ’Greenland’. Alle sæsoner (1-10) af The Walking Dead kan streames på Xee, og det er også muligt at streame The Talking Dead.
I den sidste del af tiende sæson forsøger de overlevende endnu en gang at rejse sig efter at være blevet angrebet af den fjendtlige og mystiske gruppe, Whisperers. De mange års kamp har sat sine spor hos de overlevende og traumer begynder pludseligt at dukke op til overfladen. I en tid, hvor gruppen føler sig splittet, begynder de at tvivle på deres sammenhold og deres styrke til at kæmpe imod. Kan de sammen finde styrken til at kæmpe for deres venskab?
Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag