SkyShowtime Nyt

The Madison

- se billeder fra ny SkyShowtime Taylor Sheridan serie

SkyShowtime har frigivet de første billeder til The Madison, en ny, intim dramaserie skabt af Oscar-nominerede Taylor Sheridan. Serien beskrives som et dybt personligt familiedrama og en kærlighedshistorie om modstandskraft, sorg og forandring – og den får snart premiere eksklusivt på SkyShowtime.

I hovedrollerne ses Michelle Pfeiffer og Kurt Russell, flankeret af et stort ensemblecast. The Madison udfolder sig på tværs af to verdener: Montanas storslåede natur og Manhattans pulserende energi, og undersøger de bånd, der holder familier sammen – også når livet slår revner.

Et studie i sorg og menneskelig forbindelse

Den seks afsnit lange første sæson introducerer familien Clyburn og følger en New York-familie, der befinder sig i Madison River-dalen i det centrale Montana. Serien er en følsom fortælling om sorg og menneskelig forbindelse, fortalt gennem et nært familiedrama.

Ud over Pfeiffer og Russell medvirker blandt andre Beau Garrett, Elle Chapman, Patrick J. Adams, Amiah Miller, Alaina Pollack, Ben Schnetzer, Kevin Zegers, Rebecca Spence, Danielle Vasinova og Matthew Fox.

Bag kameraet

The Madison er executive produceret af Taylor Sheridan sammen med David C. Glasser, John Linson, Art Linson, Ron Burkle, David Hutkin, Bob Yari, Christina Voros, Michael Friedman, Michelle Pfeiffer, Kurt Russell og Keith Cox. Serien er produceret af Paramount Television Studios, 101 Studios og Bosque Ranch Productions og distribueres af Paramount Global Content Distribution.

Der er endnu ikke offentliggjort en præcis premieredato, men The Madison lander snart på SkyShowtime oplyses der i pressemeddelelsen. I USA er premieredatoen sat til 14 marts på deres Paramount+ tjeneste.

Kilde: SkyShowtime presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard