The Dropout podcast får dansk udgave på Podimo
Den prisvindende podcast ”The Dropout” fortæller historien om Elizabeth Holmes og Theranos – en bemærkelsesværdig fortælling om ambitioner og berømmelse, der går grueligt galt. Hvordan mistede verdens yngste selvskabte kvindelige dollar-milliardær det hele på et øjeblik? Hvordan endte kvinden, som engang blev udråbt som ”den næste Steve Jobs”, med strafferetlige anklager – til hvilke hun erklærede sig ikke-skyldig – og risikoen for op til årtier i fængsel? Hvordan satte hendes opfindelse, som skulle revolutionere sundhedsvæsnet, potentielt millioner af patienter i fare? Og hvordan tog så mange begavede mennesker så meget fejl undervejs?
”The Dropout” med ABC News’ chefkorrespondent inden for business, teknologi og økonomi Rebecca Jarvis som vært giver lytterne mulighed for at følge den flerårige efterforskning. Podcasten har fokus på afhøringer og vidnesbyrd fra Elizabeth Holmes og andre, som ikke er blevet hørt før, så vel som eksklusive interview med tidligere Theranos-ansatte, investorer og patienter.
– “Det var en monumentalt stor opgave. Efter så mange års hårdt arbejde og rapportering er jeg begejstret for, at endnu flere lyttere får mulighed for at høre historien om Elizabeth Holmes,” siger Rebecca Jarvis.
Den danske version er indtalt af den anerkendte journalist Cecilie Beck.
– “Elizabeth Holmes narrede ikke bare Bill Clinton og Joe Biden, men også rutinerede erhvervsjournalister og garvede investorer der kastede millioner af dollars efter det, der viste sig at være et luftkastel. Hvordan den slags svindelnumre udspilles, og hvordan de psykologiske mekanismer i det fungerer, har altid fascineret mig, og historien i The Dropout har det hele,” siger Cecilie Beck.
Det er den første lokaliserede podcast af the Walt Disney Company, som lanceres i Norden.
– “I løbet af det seneste år har 30 procent af danskerne lyttet til en podcast, og størstedelen foretrækker at lytte på dansk. Det er et fantastisk udgangspunkt for at udbyde en af de, efter min personlige opfattelse, bedste true crime podcasts nogensinde, som er skabt af det utrolige hold hos ABC News. Jeg er meget stolt over at arbejde sammen med Podimo om at give danskerne mulighed for at opleve denne ekstraordinære historie på deres eget sprog,” siger Hans van Rijn, SVP og Country Manager for the Walt Disney Company Nordic & Baltic.
Podcasten bliver tilgængelig gennem et abonnement hos Podimo.
– “Vi er begejstrede over at samarbejde med Disney og tilbyde den tankevækkende fortælling i ”The Dropout” til et nyt publikum, skræddersyet til deres eget sprog,” siger Podimo Chief Content Officer Sachin Doshi. ”Podimo tror på, at en fantastisk historie bør være tilgængelig for alle, og at lokale stemmer er de bedste historiefortællere.”
”The Dropout” har modtaget adskillige priser, herunder Podcast of the Year ved the iHeartRadio Podcast Awards i 2020 og en Edward R. Murrow Award i Podcast-kategorien i 2020. Rebecca Jarvis, Victoria Thompson og Taylor Dunn er forfatterne og reporterne bag “The Dropout.”
The fulde sæson af podcasten lanceres forud for dramaserien ”The Dropout” fra Searchlight Television og Disney Television Studios’ 20th Television – en del af ABC News’ modervirksomhed, Disney – baseret på ABC Audio-podcasten. I serien spiller Amanda Seyfried hovedrollen som Elizabeth Holmes, og Naveen Andrews har rollen som Sunny Balwani. ”The Dropout” er skabt af Liz Meriwether, som også er producer, og får premiere på Disney+ den 20. april med hele sæsonen på én gang.
Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link