Test: JBL Reflect Flow Pro
- Masser af batteritid og velfungerende støjreduktion
JBL Reflect Flow Pro er en helt ny trådløs høretelefoner, der særligt er målrettet de aktive, med masser af batteritid. Med Adaptive Noise Cancelling og Ambient Aware-teknologi, så får du både mulighed for at holde støj ude, eller føle dig sikker på f.eks. en løbetur. Med Ambient Aware er du stadig er opmærksom på dine omgivelser.
Vi har afprøvet høretelefonerne i et par uge, og herunder kan du læse vores oplevelser. Modellen er på vej i handlen på JBL.com til en pris på 1300 kroner.
Produktet i denne test er stillet til rådighed af JBL, hvilket vi jo skal oplyse i forhold til gældende lovgivning. De har dog ikke haft indflydelse på vores vurdering.
Udpakning og Design
JBL LIVE Pro+ kommer fint pakket, med alt hvad du skal bruge for at komme i gang. Der er forskellige størrelse ørespidser og Powerfins i fire forskellige størrelser.
- 1 x JBL Reflect Flow Pro TWS-hovedtelefoner
- 1 x type-C USB-opladningskabel
- 1 x opladningsetui
- 1 x 3 størrelser ørespidser
- 1 x POWERFINS-stabilisatorer i fire størrelser
- 1 x garanti/advarselsark
- 1 x lynvejledning / 1 x opsætningsvejledning til Google Assistent / 1 x opsætningsvejledning til Amazon Alexa / sikkerhedsark
JBL Reflect Flow Pro er i modsætning til de JBL Live Pro+ ikke med designet med pinde der stikker ned. Det er efter vores mening et plus, men det er naturligvis en smagssag. Nogle vil måske også synes, at de virker lidt for store.
Seks mikrofoner er der i alt til at optimere samtaler uden for megen støj. På hver enhed er der to stråleformende mikrofoner plus en tredje til vindundertrykkelse.
Med et fokus på de aktive, så er der naturligvis beskyttelse mod sved, regn eller støv (IP68).
Der er 4 forskellige farver modeller at vælge imellem.
Lade/opbevaringsæsken er måske ikke den mest kompakte, men der skal jo være ladekapacitet til opladning.
Betjening og App muligheder
Det er super enkelt at komme i gang med JBL Reflect Flow Pro, da de understøtter Google’s hurtig parring funktion på Android enheder. Det inkluderer også mulighed for at finde ens enhed sidst de var tilsluttet.
På selve høretelefonerne kan du, som standard, på venstre enhed vælge støjreduktions indstilling, mens du på højre enhed kan vælge afspilningskontrol, altså play, pause og skip frem tilbage. Du kan selv vælge, hvilken af de to der skal anvendes til aktivere stemmeassistent.
JBL anbefaler, at man installerer deres My JBL Headphones app. Denne inkluderer en guide i app’en til at finde den rigtige ørehættestørrelse, som indikerer om der er en god pasform.
Det kan klart anbefales at bruge funktionen Check My Best Fit for at få den bedste lyd og maksimal komfort. Funktionen tester for lydlækage, mens du bruger øretelefonerne, så du kan finde de mest optimale ørespidse størrelse. Vi kunne klart genkende, når Check My Best Fit sagde det ikke var optimalt, kontra når den den sagde alt ok.
App’en åbner op for at lave tilpasning af lyden til din egen smag, og her kan man virkelig gå i detaljen og justere. Der er også forprogrammerede equalizerindstillinger til forskellige musikgenrér, men vi kunne måske godt have tænkt os lidt flere forskellige at vælge imellem.
Lad os også lige nævne, at du kan bruge de to høretelefonenheder uafhængigt af hinanden. F.eks. kun have den ene i, mens du hører en podcast under en cykeltur. Dog er Noise Reduction så ikke tilgængelig.
JBL Reflect Flow Pro har indbygget detektering af, om du tager høretelefon ud af øret. Gør du det så sættes afspilningen automatisk på pause. Denne funktion kan slås fra i app’en, og det kan du overveje, hvis den er lige lovlig følsom.
Lydoplevelsen og støjreduktionsmuligheder
Lydoplevelsen på JBL Reflect Flow Pro er god med en flot fyldigt rummelig. Det kan dog godt anbefales, at du installerer My JBL Headphones app’en, og eksperimenter lidt med at optimere lyden i equalizerdelen derinde. Det giver et mærkbart løft i forhold til standardindstillingen. Som så ofte, så er der fokus på bas og diskant, og man savner lidt mellemtone i standardindstillingen.
Støjreduktionsdelen fungerer rigtig godt, det er bestemt i den bedste ende af hvad vi har testet. Der er dog ikke forskellige Noise reduction indstillinger ligesom på JBL Live Pro+, men det gør nu ikke os noget, nu den der er fungerer så glimrende.
Der er også en Ambient Aware indstilling, der gør det muligt at have omgivelserne med mens du lytter, denne fungerer faktisk glimrende. Talkthru funktionen i denne del er meget praktisk, hvis du lige skal tale med nogen.
Samtaler via høretelefonens indbyggede mikrofon er lyden i den bedre ende, i forhold til de modeller vi har testet.
Hvor længe holder batterierne?
JBL Reflect Flow Pro har en flot batteritid. Du kan få op til 10 timers afspilning i selve enhederne. Vælger du aktivt støjreduktion aktiveret, så forvent maks 8 timer på en opladning. Der er 20 timers ekstra i opladeretuiet.
Konklusion
JBL Reflect Flow Pro leverer samlet set en god oplevelse. De er nemme at komme i gang med, og virker optimeret til de aktive, som jo også er målgruppen for denne model.
Vi vil særligt fremhæve den velfungerende aktiv støjreduktion, der gør det godt i forhold til at holde støj ude. Det er her der den største forskel i forhold til den gamle Refect Flow Pro. Reflect Flow Pro overbeviser også i kraft af sin flotte batteritid.
JBL’s Check my fit funktion er glimrende til at sikre, at du får optimal pasform og dermed optimal lyd. Lydmæssigt så havde vi også gerne set lidt flere standard EQ indstillinger i app’en, men det er fint, at man kan finjustere manuelt, og det kan som sagt godt anbefales for at få mest ud af disse høretelefoner.
Tekniske Specifkationer
- Enhedsstørrelse: 6,8 mm / 0.27″ dynamisk enhed
- Strømforsyning: 5 V / 1 A
- Ørestykke: 7,2 g per styk (14,4 g kombineret)
- Opladningsetui: 61,50 g
- Batteritype (headset): Li-polymer (85 mA/ 3,7 V)
- Batteritype (opladningsetui): Li-polymer (540 mA/3,85 V)
- Opladningstid: 2 timer fra helt afladet
- Trådløs opladningstid: 3,5 timer fra helt afladet
- Musikspilletid med Bluetooth tændt og aktiv støjreduktion slukket: op til 10 timer
- Musikspilletid med Bluetooth og aktiv støjreduktion tændt: op til 8 timer
- Frekvensområde: 20 Hz – 20 kHz
- Impedans: 16 ohm
- Følsomhed: 100 dB SPL ved 1 kHz
- Maksimal SPL: 94 dB
- Mikrofonfølsomhed: -38 dBV/Pa ved 1 kHz
- Bluetooth-version: 5
- Bluetooth-profilversion: A2DP vers. 1.3 AVRCP vers. 1.6 HFP vers. 1.7
- Frekvensområde for Bluetooth-sender: 2,4 GHz – 2,4835 GHz
- Bluetooth-sendeeffekt: 10 dBm
- Bluetooth-sendermodulation: GFSK, ?/4 QPSK, 8DPSK