Syv nye tv-kanaler på web-tv
Fodboldelskere og nyhedssøgende har noget at se frem til, når YouSee i dag udvider sit web-tv med yderligere syv kanaler. Dermed bliver det bl.a. muligt at følge fodboldkampene i den engelske og spanske liga på web-tv, ligesom der bliver adgang til måske verdens bedste internationale tv-nyhedskanal.
Tre af de nye kanaler er de danske Kanal 4, Kanal 5 og 6'eren, alle fra SBS. Det er de to sidstnævnte, der bl.a. sender fra den engelske Premier League og den spanske La Liga, mens Kanal 4 blandt mange er mest kendt sine for serier og livsstilsprogrammer.
Også TV 2 Film og Eurosport 2 kommer med på web-tv og endelig bliver der adgang til BBC World News, som anses for en af de stærkeste og mest troværdige nyhedskanaler, når det gælder internationale forhold. Den sidste af de nye er YouSee's egen Infokanalen.
Med udvidelsen når YouSee op på at distribuere i alt 42 tv-kanaler på web-tv, og er dermed tæt på målet om at kunne udbyde samtlige 50 kanaler fra selskabets tre brede tv-pakker på både kabel-tv og internet. De resterende otte kanaler ventes på plads i løbet af 2011.
Kunder med bredbånd hos YouSee har fri adgang YouSee Web-tv, men dog kun til de kanaler, som de forvejen abonnerer på i deres tv-pakke. Alle andre kan købe dags- eller månedsabonnement på pt. 24 kanaler.
Kilde: YouSee presse
– 42 tv-kanaler, bl.a. alle DR-kanaler (bortset fra DR HD), TV 2-kanalerne, TV3, SBS-kanalerne, nabolands-tv, National Geographic, Eurosport, Discovery, Disney XD, MTV m.fl.
– Bredbåndskunder hos YouSee kan se tv-kanalerne på yousee.tv uden ekstra omkostninger, men kun fra husstanden via den kabel-baserede bredbåndsforbindelse hos YouSee
– Kunderne har adgang til de Web-tv-kanaler, som også indgår i den tv-pakke, de abonnerer på via kabel-tv (Grund-, Mellem- eller Fuldpakken)
– Andre kunder kan købe adgang til 24 live-tv-kanaler. Abonnementsprisen er 39 kr. for 24 timer, 199 kr. for 30 dage
– Videoafspilleren på yousee.tv benytter Flash og kan anvendes på både Windows-, Mac- og Linux-computere
– Live-tv og film streames i to kvaliteter og kan benyttes med forbindelser på min. 1 Mbit/s. For den bedste kvalitet anbefales det at anvende bredbåndsforbindelser på min. 2 Mbit/s