Branche-Nyt

Sygeplejeskolen hitter i udlandet

TV 2 har i de seneste år markant øget produktionen af ny dansk tv-fiktion, og TV 2s kanaler har i flere år været den største leverandør af danske tv-serier til voksne. Og endnu en af disse danske fiktionsserier oplever nu international succes.

Denne gang drejer det sig om TV 2 CHARLIE-serien ’Sygeplejeskolen’, som er solgt til flere lande og områder i verden.

– Vi oplever stor international interesse for ’Sygeplejeskolen’. Serien skiller sig ud fra de øvrige danske serier, som er præsenteret internationalt, og der er nu også et marked for denne slags serier. Vi mærker både interesse for originalserien og for formatet, siger Helene Aurø, som er salgs- og marketingdirektør hos Reinvent Studios Int Sales, der står for salget af serien uden for Norden.

’Sygeplejeskolen’ er solgt til blandt andet Portugal, Spanien, USA, Holland, Belgien, Luxembourg og Estland. Hertil kommer TV 2s salg af serien til Norge, Sverige og Finland.

– I løbet af efteråret forventer vi at lukke aftaler med flere østeuropæiske lande og med Mexico, som vi er i forhandlinger med, siger Helene Aurø.

Forberedelserne til den kommende tv-messe Mipcom, der foregår til oktober, er i fuld gang hos Reinvent Studios, der via Mipcom ser frem til få ’Sygeplejeskolen’ ud i endnu flere lande.

Interesse for den fælles historie
I Danmark har TV 2 CHARLIE vist de første to sæsoner af ’Sygeplejeskolen’, som er kanalens største seersucces nogensinde. TV 2 CHARLIE har allerede offentliggjort, at der kommer flere sæsoner af ’Sygeplejeskolen’.

TV 2 CHARLIE-serien er inspireret af perioden i begyndelsen af 1950’erne, hvor Danmark – i en situation med stor mangel på sygeplejersker – for første gang og som et eksperiment optog mænd på sygeplejerskeuddannelsen.

’Sygeplejeskolen’ er i Danmark blevet endnu et eksempel på danskernes stærke interesse for den fælles historie. Samtidig er kønsproblematikken – blandt andet i sygeplejefaget – stadig relevant for samtiden og i langt de fleste lande.

’Sygeplejeskolen’ er produceret til TV 2 CHARLIE af SF Studios med producer Senia Dremstrup, manuskriptforfatterne Lars Mering og Claudia Boderke samt konceptuerende instruktør Roni Ezra og instruktør Lars Kaalund i spidsen.

Kilde: TV 2 presse

cshow

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard