Swedish Dicks har fået premieredato på Viaplay
Fredag den 2 september; der har Viaplays første originale serie Swedish Dicks premiere, eksklusivt på Viaplay.
I Swedish Dicks følger vi det mildest talt umage par, Ingmar (Peter Stormare) og Axel (Johan Glans), der ikke har meget andet til fælles, end at de begge er svenskere, bosat i L.A. og har en temmelig dårlig succesrate. Alligevel bringer tilfældigheder dem sammen og inden længe er de partnere i detektivbureauet Swedish Dicks.
Herunder kan du se den anden teaser fra serien, hvor de to lige har mødt hinanden og går hen på en bar et sted i Downtown L.A. for at få noget at drikke. At mødet bliver begyndelsen på et langvarigt venskab og partnerskab er ikke helt til at forudse.
Mere om Swedish Dicks:
Viaplays første originale serie Swedish Dicks, som er skabt af The Viking Brothers, Andrew Lowery og Peter Settman, er en komedie som udspiller sig i Los Angeles. Den første sæson handler om Ingmar (Peter Stormare), en tidligere stuntman som nu forsøger at overleve som privatdetektiv. Hans noget miserable liv tager en drejning, da han møder Axel (Johan Glans), en tidligere og ikke særlig succesfuld DJ. Sammen starter de privatdetektivbureauet Swedish Dicks, hvor de tager sig af nogle af de særeste sager i LA. Da Ingmars fortid pludselig indhenter dem, må de løse et mordmysterium som vedrører Ingmars tidligere stuntkollega Tex (Keanu Reeves).
I rollerne:
Ingmar (Peter Stormare), Axel (Johan Glans), Tex (Keanu Reeves), Sarah (Felisha Cooper), Sun (Vivian Bang), Jane (Traci Lords) m.fl.