Disney+ Nyt

Supporter Stream når FC Midtjylland møder Genk

Torsdag den 11. december møder FC Midtjylland belgiske Genk i UEFA Europa League kl. 18:45. På Disney+ kan seerne vælge en særlig Supporter Stream, hvor politikeren Alex Vanopslagh og journalist Jakob Nørgaard kommenterer kampen fra kl. 18:35.

Vanopslagh glæder sig til at være tilbage i kommentatorboksen og kalder FC Midtjyllands europæiske præstationer imponerende:

Sidst jeg skulle kommentere, var det jo en pinlig omgang fodbold – og jeg lagde ikke fingre imellem, hvad jeg tænkte om holdet den aften. I år er vi dog fuldstændig urørlige i Europa, så jeg glæder mig til at skulle kommentere en Midtjylland-kamp med højt humør..

Flere måder at se kampen på

Kampen kan også ses på hovedstreamen på Disney+, hvor Jonas Schwartz og Christian Poulsen står for kommenteringen. Hertil kommer ESPN Matchcenter, som dækker højdepunkter fra alle aftenens kampe med studievært Zak Egholm og ekspert Flemming Povlsen.

Tidsplan – Europa League på Disney+ torsdag 11. december

FC Midtjylland – Genk

• 18.00–21.15: ESPN Matchcenter

• 18.35–20.55: Dansk kommentering (Supporter Stream)

• 18.45: Kampstart

Om Alex Vanopslagh

Alex Vanopslagh har været die-hard FC Midtjylland-fan lige så længe, han kan huske. På torsdag er han tilbage som fodboldkommentator, når han i samarbejde med Jakob Nørgaard skal kommentere FC Midtjyllands hjemmekamp mod belgiske Genk. For Alex har det været lidt af en drengedrøm at få mulighed for at kommentere sit eget hold, og han håber, at det går bedre for FC Midtjylland denne gang, efter de tabte 0-2 på udebane mod rumænske FSBC i sidste sæson, da Alex Vanopslagh fik sin debut som kommentator. Alex Vanopslagh er desuden kendt for sit formandskab for Liberal Alliance.

Om Jakob Nørgaard

Som lokal Ikast-dreng har Jakob Nørgaard været fan af FC Midtjylland siden begyndelsen af 1999. Jakob er journalist og har tidligere arbejdet som blandt andet presse- og kommunikationsansvarlig i FC Midtjylland, hvor han var tilknyttet fra 2016 til 2018. Da han stoppede i klubben, genoptog han sit abonnement på et sæsonkort på tribunen i Herning, og har siden da været fast inventar på tribunen. Jakob er en fast bestanddel af FCM fan-podcasten Sort Snak; både som vært og panelist, og han har dermed utallige timers erfaring med at tale om og ‘nørde’ i FC Midtjylland.

Kilde: Disney+ presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard