TV-Nyt

Supersæson for Live fra Bremen på TV 2

Når folkene bag TV 2s comedy-sketchshow fredag 18. november går på scenen i sæsonens sidste program, kan holdet se tilbage på en fremragende sæson med den hidtil højeste seertilslutning.

Sæsonens ni første fredage har i snit haft 952.000 seere – 1.204.000 seere i gennemsnit til første del af showet og 806.000 seere til anden del efter klokken 22.

På samme tidspunkt i efteråret 2010, som indtil nu var programmets bedste sæson, havde ”Live fra Bremen” i gennemsnit 896.000 seere. I premieresæsonen i efteråret 2009 var det tilsvarende tal 786.000 seere.

Live fra Bremen medvirkende 2011
Satireholdet i "Live fra Bremen" i efteråret 2011. (Fotos: Per Arnesen / TV 2)

– Holdet bag ”Live fra Bremen” kan se tilbage på en helt fantastisk sæson med meget flotte seertal. Det er fantastisk, at vi har fundet en live-formel, der sammen med ”Vild med dans” giver seerne et så varieret underholdningstilbud fredag aften, siger TV 2s underholdningschef, Gitte Madsen.

Ny sketch blev hurtigt en klassiker
Underholdningsche-fen glæder sig også over, at Thomas Warbergs nye sketch ”Så la’ da vær’!” på kort tid har manifesteret sig stærkt hos danskerne. Udtrykket er i den seneste uge bl.a. brugt i avisoverskrifter og læserbrevsskribenter.

Gitte Madsen siger:

– Sketchen med Thomas Warberg i slåbrok og med en avis i hånden har på kort tid fået en enorm opbakning på Facebook og har allerede etableret sig i tv-satirens ’Hall of fame’. ”Så la’ da vær’!” er noget, man går og siger, og det kendetegner en succes. Så hvis der er nogen, der undrer sig over, hvorfor TV 2 også i fremtiden vil stå som stolt afsender på den store live-satire fredag aften, er der kun én ting at sige: Så la’ da vær’!

Kilde: TV 2 presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard