Superligaen flytter tv-kanal hos Discovery Networks
Når Superligaen er tilbage her efter vinterpausen, så er det med en væsentlig kanalændring i forhold til Discovery Networks kampe. Hvor Superligaens kampe hos Discovery hidtil har ligget på Canal 9 og Eurosport 2, så flyttes kampene på Eurosport 2 nu over på 6’eren.
Således skal du altså have Canal 9 og 6’eren, for at se Superliga kampene der vises på Discovery Networks kanalerne. Kampene på de to kanaler kan naturligvis også streames med sportspakken hos [discovery+] annonce-link.
Discovery begrunder flytningen således overfor DIGITALT.TV:
På 6’eren viser vi allerede international topfodbold med både FA Cup og Carabao Cup sammen med vores dygtige eksperthold. Derfor giver det mening at tilføje Superligaen til 6’eren for at skærpe fodboldprofilen på den kanal. Samtidig styrker vi vores eksperthold med Kevin Stuhr Ellegaard og vi ser frem til en sæson med masser spænding på banen og et højt kompetenceniveau blandt eksperterne.
Første Superliga opgør på 6’eren bliver FC Nordsjælland-Brøndby IF søndag eftermiddag.
Hos Nent Group er det fortsat på TV3+ og TV3 Sport samt Viaplay, at du finder Superliga.
Se vores Superliga TV / Streamingguide her