Streamingnyt

Suits Spin off serie fik kun 1 sæson – Slut med Suits: LA

Den nye Suits-spinoff, Suits: LA, stopper allerede efter én sæson. Ifølge det amerikanske medie Deadline har NBC valgt at droppe serien allerede inden den afsluttende episode er blevet sendt. Sidste episode har premiere i USA den 18. maj og markerer dermed slutningen på endnu et forsøg på at udvide Suits-universet.

Serien fik premiere i februar som en midseason-lancering, men formåede aldrig at tiltrække et større publikum, måske også på grund af placeringen søndag aften.

I Suits: LA følger vi Ted Black, en tidligere føderal anklager fra New York, der har forsøgt at genopfinde sig selv som leder af et eksklusivt advokatfirma i Los Angeles. Da firmaet rammes af en intern krise, tvinges han til at påtage sig en rolle, han har foragtet gennem hele sin karriere – for overhovedet at kunne overleve i byens benhårde juridiske landskab.

Aflysningen kommer på trods af den fornyede popularitet, den originale Suits-serie oplevede i 2023, da den blev tilgængelig på Netflix. Serien toppede i ugevis streaminglisterne globalt og genvandt opmærksomheden fra både gamle og nye fans. Det var netop denne succes, der banede vejen for Suits: LA – den anden officielle spinoff i rækken, efter Pearson fra 2019.

Men hvor originalen fik nyt liv, har Suits: LA ikke formået at overbevise seerne. Serien er desuden endnu ikke blevet tilgængelig på nogen danske streamingtjenester, og uden flere sæsoner på vej så er det uvist, om danske seere nogensinde får muligheden for at stifte bekendtskab med Ted Black og hans firma.

Alle 9 sæsoner af den oprindelige Suits er stadig tilgængelig på Netflix.

Hvilke serier er lukket for nylig? Følg med i vores guide her

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard