Branche-Nyt

Strong Productions får ny direktør 1. oktober

1. oktober får produktionsselskabet Strong Productions en ny direktør når 48 år gamle Sune Roland træder ind ad dørene på selskabets kontorer i København.

”Jeg glæder mig sindssygt meget til at komme i gang på Strong Productions, som jeg ved er et sted med fantastiske mennesker og værdier der i rigtig høj grad matcher mine egne, både menneskeligt og indholdsmæssigt. Jeg ser også frem til at blive en del af den internationale Fremantle familie, og køber fuldstændig ind på den overordnede vision om at skabe the place creatives call home , for jeg tror på, at dét er forudsætningen for at skabe indhold som virker og rykker på tværs af platforme. Jeg synes at det bliver en fest at blive ved med at sikre at Strong er sådan et sted, så vi både kan fastholde og rekruttere de bedste i branchen”, siger den nye Strong-direktør.

Sune kommer fra TV2 hvor han har arbejdet i tilsammen ni år, både som programchef og kanalchef for nichekanalerne Zulu, Charlie og Fri, og nu senest som indholdschef for TV2 Play og TV2 Zulu. Før det har han mange års erfaring fra produktionsbranchen, og har arbejdet hos Bastard Film, Koncern TV og Metronome tidligere.

”Jeg glæder mig virkelig meget til at komme over på den producerende side af hegnet igen og, gennem Strongs dygtige medarbejdere, kunne omsætte noget af den viden jeg gennem de sidste syv år i arbejdet med TV 2 Play har tilegnet mig omkring hvad der virker på streaming.”

Morten Mogensen, CEO for this is nice-gruppen i Fremantle er meget glad for at Sune har takket ja til jobbet som direktør:

”Jeg er både meget glad og stolt over, at Sune starter som ny direktør for Strong. Med Sunes kæmpe indsigt i hvad der fungerer hos seerne og brugerne, hans øje for godt indhold samt hans evner som leder gør at det er det perfekte match”, siger Morten Mogensen.

Mogensen har også fungeret som interim direktør på Strong siden maj da tidligere direktør Kristian Farcin-Leth valgte at stoppe.

Kilde: Strong Productions presse

cshow

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard