Pluto TV
Pluto TV er en gratis streaming-tv-tjeneste som er aktiv i en række andre lande. Den kom til Danmark, Norge og Sverige med start d. 18. maj 2022.
Lanceringen i de skandinaviske lande sker i samarbejde med Viaplay Group, som kommer med deres Viafree indhold.
Med over 64 millioner globale månedlige, aktive brugere, der spænder over 26 lande på tre kontinenter, vil Pluto TV, der allerede er førende inden for FAST-sektoren i Europa, debutere i Norden og tilbyde to forskellige seervalg, alle gratis-to-stream, med flere end 210 kuraterede og eksklusive live, lineære kanaler og en Viafree on-demand sektion.
Pluto TV er en nem, gratis streamingoplevelse med let adgang, da registrering ikke er nødvendig. Pluto TVs kanaler vil omfatte indhold fra Paramounts brands og rettigheder, favoritprogrammer fra Viafree og tredjeparts indhold gennem partnerskaber med førende, internationale og lokale udgivere, broadcastere og distributører med det formål at levere konstant nyt og varieret indhold.
Pluto TV i Danmark vil tilbyde flere end 70 tematiske og unikt kuraterede originale kanaler på tværs af flere genrer, herunder film, tv-serier, reality, børne tv, sport, nyheder og mere ved lanceringen. Indholdet inkluderer ikoniske titler fra Paramounts bibliotek, såsom Catfish, The TV Show, South Park og Dora the Explorer og filmkanaler med action, komedier og thrillere.
Derudover vil en ny udvidet on-demand gratis sektion, drevet af Viafree, indeholde de bedste lokale serier og populære serier som blandt andre Paradise Hotel, Masterchef DK og Familien fra Bryggen.
Pluto TV vil være tilgængeligt gratis overalt uden, at registrering er nødvendig. Tjenesten vil være tilgængelig på alle større streamingenheder (tv, smartphone, tablet, pc) via Pluto TV-browseren www.Pluto.tv, via app på Apple TV, Android TV, Amazon Fire TV, Chromecast, Samsung, LG og iOS- og Android-apps, der er tilgængelige i Apple Store og Google Play.