Storskærmsvisning af Sommer OL – Sådan er DR’s og TV 2’s regler
Snart er det OL tid og skal begivenheden op på storskærm så har DR og TV 2 forskellige regler. Læs mere herunder.
OL Storskærm DR signal
Hvis der skal ses OL på storskærm fra DR’s signal så kan du gøre det frit hvis du opfylder alle følgende betingelser.
- Der må ikke opkræves betaling for adgang til storskærmsvisningen, hverken som entrébetaling eller anden form for indirekte betaling, fx at der stilles krav om køb af øl eller andet.
- Arrangøren må ikke anvende DR’s, IOC’s eller De Olympiske Leges logoer eller lade arrangementet fremstå som et samarbejde med DR eller IOC.
- Visningen af udsendelsen skal ske samtidigt og uændret (programmet må ikke optages og udsendes forskudt).
- Arrangøren skal selv sørge for opstilling af storskærm og fremføring af DR’s signal, DR’s logo og lyd.
- Storskærmsvisningen må ikke være sponsoreret. Der må ikke forekomme reklame eller anden produktpromovering rundt om storskærmen. Sponsorer må ikke nævnes i promovering af begivenheden.
- Arrangøren skal selv afregne afgifter for musik indeholdt i produktionen direkte til Koda.
- DR er uden ansvar for opstilling af storskærm, signalforstyrrelser, afbrydelser, støjgener og lignende.
Hvis betingelserne er opfyldt, er det ikke nødvendigt at sende ansøgning til DR.
DR’s tilladelse gælder kun DR’s egne udsendelser. Den gælder ikke udsendelser fra andre broadcastere heunder TV 2.
OL på TV 2 på storskærm
TV 2 oplyse følgende om deres betingelser for Sommer OL på storskærm:
I forbindelse med Sommer OL 2024 giver TV 2 tilladelse til offentlig visning, hvis man som pub, bar eller restaurant har købt rettigheden til offentlig visning hos TV 2s samarbejdspartner Viaplay Group, der kan kontaktes på telefonnummer 77 30 55 40, og så længe den offentlige visning er inden for virksomhedens almindelige forretningsgang, og der ikke er yderligere kommercielle aktiviteter i forbindelse med eventet (fx entre eller sponsoraktiviteter). Derudover vil TV 2 vurdere og besvare indkomne ansøgninger på offentlig visning af Sommer OL 2024.