TV-Nyt

Stor premiereaften 29. august på TV3 – Robinson 2016 og Krimicentralen

Mandag den 29. august er der premiere på TV3’s nye kriminalprogram Krimicentralen og Robinson Ekspeditionen 2016.

Krimicentralen – Bemærk premieren er udsat til 05/09/2016

krimicentralen TV3Krimicentralen er TV3’s nye, daglige krimi-magasin. Det sendes live mandag til torsdag klokken 19-20. Premieren er udsat til 05/09/2016.

Krimicentralen er programmet, hvor værterne Lisbeth Østergaard og Jeppe Nybroe serverer dagens største krimihistorier. I samarbejde med politiet belyser vi alle sider af dagens nyheder fra den kriminelle verden, og seeren spiller en aktiv rolle, blandt andet gennem daglige efterlysninger og  via sociale medier.

Det er også programmet, hvor vi går i dybden med de sager, som optager danskerne allermest. I studiet sidder de nogle af Danmarks mest erfarne krimieksperter, der går i dialog med seerne og giver dem de svar, de vil have. Med Krimicentralen behøver seeren kun gå ét sted hen, når de skal opdateres. Det er overblik og dybde på et af de områder, der optager danskerne allermest, lyder det i programbeskrivelsen til programmet.

Robinson Ekspeditionen 2016

Mandag 29. august kl. 20:00
Robinson 2016 deltagere
26 modige danskere er taget til Filippinerne for at få deres livs eventyr i Robinson Ekspeditionen 2016. Ikke alene er det parrenes kamp, når kvinderne danner hold mod mændene – tre kærestepar udgør nemlig et tredje hold for første gang i ekspeditionens historie. Så hvem har de største chancer for overlevelse? Mændene, kvinderne eller en skønsom blanding? Deltagere skal overleve fysisk i de benhårde dyster, mod den barske natur og sulten. Og i år skal de også overleve Dødskampen, hvor de tre deltagere kæmper for deres liv i ekspeditionen. Hvor meget kan man klare, når man kæmper for overlevelse i Filippinernes ubarmhjertige omgivelser? For kun én kan stå tilbage med titlen og den halve million. Kun én kan hæve trofæet til sidst. Se med i sæsonpremieren på Robinson Ekspeditionen 2016.

Robinson Jakob_KjeldbjergKvinder mod mænd – mod par! Hvem har forudsætningerne for at være den ultimative overlever? Jakob Kjeldbjerg har år efter år måttet lægge øre til, at kvinder kun kan lave mad og løse puslespil. Mændene, de har muskler – og ikke så meget andet. Hvem har de bedste forudsætninger? Pigerne eller drengene? Eller er det en kombination? Det eksperiment sættes i søen i årets ekspedition, når pigerne kæmper mod drengene – og når et tredje hold, parholdet, for første gang i ekspeditionens historie træder ind i kampen om at blive årets Robinson. For at stå tilbage til sidst skal man som altid overleve fysisk: Mod naturens kræfter, i den ekstreme varme, mod sulten og i dysterne. Man skal overleve socialt: Med taktisk snilde, mod alliancer og ultimativt i ø-rådet. Og i år er der endnu en ting, deltagerne skal overleve: Dødskampen. Med andre ord udgør sult, fysik, intelligens, social og taktisk snilde, svigt og bagholdsangreb, ild, vand og åben himmel elementerne i Robinsons Ekspeditionens 18. kapitel. Efter 44 dages fysiske og mentale lidelser står kan kun én stå tilbage med titlen som vinder af Robinson Ekspeditionen 2016 og førstepræmien på 500.000 kroner. Kun én kan hæve trofæet til sidst.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard