Stine Vadsgaard byder seerne velkommen til Premier League på Xee
Xee har i den nye sæson erhvervet sig halvdelen af rettighederne til den engelske Premier League i fodbold – og kanalen får æren af at sparke årets sæson i gang, når Champions League-vinderne fra Liverpool fredag den 9. august tager imod oprykkerne fra Norwich.
Xee blænder op for studiet kl. 20.00, hvor det er værten Signe Vadgaard, der sammen med kommentatorer og eksperter, sætter rammen for dækningen af verdens stærkeste fodboldliga. Studieprogrammerne produceres af TV3 Sport med kendte eksperter og kommentatorer såsom Jan Mølby, Carsten Werge, Per Frimann, Stig Tøfting, Martin Jørgensen, Peter Kjær, Jesper Grønkjær, Niels-Christian Frederiksen mfl.
”Jeg glæder mig til at guide alle danske Premier League-fans gennem en utrolig intens sæson af verdens bedste liga. Jeg tror, det bliver en uforglemmelig sæson, og på Xee starter vi ud med et brag, når vi åbner sæsonen nu på fredag med Liverpool mod Norwich – og så venter der naturligvis en sand gyser på søndag, når United møder Chelsea på Old Trafford,” siger Signe Vadgaard, der er vært på Xee’s Premier League-dækning.
”Vi starter ud med en helt fantastisk fodboldweekend, og jeg glæder mig til at følge hele sæsonen og ikke mindst finde ud af, om Klopp endelig får det mesterskab, som Liverpool sukker efter, om Solskjær får rettet op på Uniteds form fra sidste sæson, og om Tottenham kan holde på deres profiler og tage det sidste skridt op og blive en reel titeludfordrer,” siger Signe Vadgaard.
Efter søndagens to kampe runder vært Signe Vadgaard af ved at sætte rundens hold og gå tæt på dagens Premier League-kampe.
Her kan du se Premier League på Xee
Xee kanalen er tilgængelig hos YouSee, Stofa, Boxer og Viasat. Xee’s Premier League kampe kan også ses på streamingtjenesten Viaplay Premium Reklame-link, der også viser alle øvrige Premier League kampe, der vises på TV3+ og TV3 Max samt de øvrige opgør forskudt.
Hold styr på tv-kampe og tider i vores Premier League tv-guide her